Et valg om varme rejer og personsager

Heden bølger i Grønland, og det gælder både over og under vandet. Her tales der naturligvis ikke om den få grader varme vind, men om den politiske svedetur, som landstinget har været igennem – og de rejer, som har det varmt i de grønlandske farvandes stigende temperaturer.

Rejerne vil nemlig få en stor rolle at spille, når der skal være valg til Grønlands 31 mand store landsting den 28. november. Det mener lektor ved CBS og ekspert i Grønlandske politiske og økonomiske forhold, Lise Lyck.

»Den grønlandske økonomi er på spanden. Der er flere grunde til det, og en af dem er, at fiskeriet lider under de stigende temperaturer i farvandene. Det er noget, den almindelige grønlænder kan mærke, så det er nok det, som kommer til at sætte valgets dagsorden,« siger hun.

Valget er udskrevet efter tre meget begivenhedsrige døgn i det grønlandske landsting. Det store, socialdemokratiske regeringsparti Siumut har på tre døgn mistet to tunge ministerposter samt en formand og derefter udskrevet valg. Flere fremtrædende politikere nævner også økonomien som det store valgemne. En af dem er Doris Jakobsen, som sidder i det danske folketing for Siumut, men som torsdag meldte sig som kandidat til formandsposten efter Aleqa Hammond.

»Vi skal have to ting genoprettet efter valget: Tilliden til folkestyret og vores økonomi. Jeg mener, at det skal være en opgave for de store partier i fællesskab« siger Jakobsen og henviser til det andet store parti i Grønland, SF-pendanten, IA.

Valget får dermed et lidt andet fokus, end hvad der gjorde sig gældende i 2013. Der var råstofferne i Grønlands undergrund det helt store valgemne, da en milliardindkomst samt tusindvis af arbejdspladser blev spået til Grønland. Den drøm er ikke udelukket fra at gå i opfyldelse, men den er længere væk, end man først troede, fortæller formand for det grønlandske økonomiske råd Torben M. Andersen. Nu trænger virkelighedens høje arbejdsløshed, lave uddannelse og ustabile fiskeindustri sig på.

»Råstofferne er stadig et vigtigt emne og fremtidsperspektiv. Men den der ønsketænkning med, at de pludselig finder billetten ud af problemerne, den holder ikke, og det er måske ved at gå op for folk. Der skal noget lokal erhvervsudvikling til først og fremmest,« siger han.

Personsager lurer

Det er også fokus for partiet Demokraterne, som har to mandater i landstinget. Partiet er borgerligt og har Andreas Uldum som formand. Han vil gerne diskutere bedre vilkår for erhvervslivet, men han er bange for, at debatten aldrig når så langt.

Som konsekvens af både Aleqa Hammonds og tidligere Landsstyreformand Kuupik Kleists udestående med landskassen, blev det onsdag besluttet i revisionsudvalget, at hele landstinget samt tidligere medlemmer skulle undersøges af et eksternt revisionsfirma. Revisionsudvalget har dog indstillet arbejdet i anledning af valgkampen, og den genoptager det ikke før efter valget, og derfor frygter bl.a. Uldum, at det vil blive et stort tema.

»Jeg har ligesom alle andre svært ved at forstå, hvorfor der bliver ved med at dukke sager op, som handler om misbrugte penge. Og jeg synes, at det er vigtigt at komme til bunds i de sager, men jeg forudser allerede nu, at valgkampen kommer til at køre utroligt meget på personsager. Og det er skadeligt,« siger Andreas Uldum.