Incestofre har mange grunde til at holde overgrebene for sig selv
Skam, skyldfølelse og misforstået omsorg. Der er mange følelser, der spænder ben for, at børn fortæller en voksen om, hvad der foregår bag de lukkede døre.
Når en incestsag kommer frem i offentligheden, undrer mange sig: »Hvorfor sagde barnet ikke noget?« Men ofre for incest har mange grunde til at holde overgrebene for sig selv.
25-årige Katja Heilmann-Nøhr fortalte i 2012 til Jyllands-Posten, hvordan hun blev seksuelt misbrugt af sin egen far, fra hun var 9 til 24 år - en hemmelighed, hun for alt i verden ikke ville røbe. Hendes fortælling sætter mange spørgsmål i gang:
Sker incest virkelig også inde hos de søde og pæne naboer? Kan en voksen normalbegavet- og fungerende person ikke engang sige fra over for seksuelt misbrug? Kunne hun virkelig få orgasmer, selvom hun ikke brød sig om at have sex med faren? Og kan det virkelig være så svært at betro sig til nogen? Svarene er ja, nej, ja og ja. Og det gælder ikke blot i Katjas tilfælde.
Katjas historie er på ingen måde enestående. Hun var blot én ud af mange danskere, som er udsat for incest, og hendes oplevelser, handlinger, reaktioner og følelser er helt typiske, ifølge eksperterne.
Hvor de fleste incest-sager, der kommer i medierne, handler om storfamilier med sociale vanskeligheder, og hvor misbruget egentlig bliver opdaget, fordi børnene skiller sig ud i udseende og væremåde, så kaster Katjas fortælling lys over, at incest i allerhøjeste grad også foregår i familier, som ingen har fattet mistanke til, og som på overfladen virker velfungerende. De fleste misbrugssager i medierne handler desuden om skyld, straf og kommunernes ansvar, og her skiller Katjas fortælling sig ud ved at fokusere på, hvad der rent faktisk foregik, og hvad hun tænkte og gjorde.
Fortællingen viser, hvad der ligger bag det sterile begreb ”incest”. Sexscener beskrives, så læserne ikke er i tvivl om, hvad der sker, men der beskrives ikke flere episoder eller mere end højst nødvendigt.
Artiklen giver et sjældent indblik i det psykologiske fængsel, som et incestoffer vokser op i. Et indblik, som Katja Heilmann-Nøhr fortsat i dag meget gerne vil give folk i håb om at redde andre børn fra den skæbne, hun selv led.
Hvis incestofre ikke nødvendigvis er usoignerede og underudviklede - som tilfældet var i bl.a. Tønder-sagen og Brønderslev-sagen - og de ikke selv vil fortælle om overgrebene, hvordan skal vi så være i stand til at opdage og hjælpe incestofrene?
Katjas store hemmelighed
"Jeg kan ikke klare det mere. Jeg kan ikke blive ved med at bære på den her hemmelighed. Det er forkert." LÆS FORTÆLLINGEN
Eksperter: Incestofre kan ikke sige fra
I nogle tilfælde fortsætter de seksuelle overgreb i årevis og helt ind i voksenlivet, fortæller eksperter. Børnene har følelser og misforstået omsorg for den voksne krænker. LÆS ARTIKEL
Datter seksuelt misbrugt da hun var 9-24 år
En 48-årig mand fra Galten i Østjylland er blevet idømt fem år og seks måneders fængsel for incest mod sin datter, vold mod sin søn, dødstrusler mod sin kone samt besiddelse af børneporno. Da datteren afgav vidneforklaring i retten med fast stemme og løbende øjne, måtte den nu dømte far tørre sine øjne med et lommetørklæde. LÆS ARTIKEL
Skanderborg Kommune kendte incestramt familie
Mens søsteren var tavs, gik den voldsramte søn til kommunen, der ikke greb ind. LÆS ARTIKEL
Eksperter: Kommunen skulle gribe ind
Skanderborg Kommune havde en pligt til at handle, lyder vurderingen. Også selvom drengen trak i land. LÆS ARTIKEL
»Vi er blevet skarpere«
»Vi har ikke i tilstrækkeligt omfang løftet ansvaret fra drengens skuldre. Generelt kan man sige, at vi har pligt til at vurdere, om unge over 15, der udsættes for overgreb, skal fjernes fra hjemmet, selv om det er mod deres ønske. Beslutning om eventuel fjernelse fra hjemmet skulle have været forelagt børne- og ungeudvalget.« LÆS ARTIKEL