Ekspert om svine-MRSA: Hold børnene fra svinefarme og pas på i køkkenet

Ifølge beregninger foretaget af to eksperter er mellem 6.000 og 12.000 danskere smittet med den multiresistente svinebakterie MRSA CC398 - uden at vide det.

Det skriver Politiken.

Langt de fleste smittede er personer, som arbejder i svinestalde, men bakterien kan også smitte fra person til person.

Så hvor bekymret skal den almindelige dansker egentlig være?

"Man skal være agtpågivende, lade være med at sende sine børn på besøg på en svinefarm, og hvis man står ved køledisken, kan man vælge et økologisk svineprodukt. Og så skal man under alle omstændigheder være obs på sin køkken- og håndhygiejne," siger professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos til Jyllands-Posten.

Han står sammen med lederen af MRSA Videncenter i Region Hovedstaden, Henrik Westh, bag beregningerne af de smittede danskere.

De fleste kan leve med bakterien i årevis uden at mærke noget til den.

"Det kan man godt leve fint med, men hvis ens immunforsvar bliver brudt ned af den eller anden grund, fordi man får medicin eller skal opereres, så er risikoen for, at man en hud- eller sårinfektion øget. For nogle vil bakterien gå i blodet og give blodforgiftning, som kan ramme de indre organer, og så er risikoen for at dø 25-40 pct."

Fra 2012 til 2014 er fire danskere døde af svine-MRSA. Der er tale om i forvejen svækkede personer.

I nogle tilfælde får kroppen dog selv bugt med bakterien. Men selv om man intet mærker, kan bakterien ende med at gå ud over andre.

"Det luskede er, at langt de fleste ikke kan mærke, at de bærer rundt på bakterien, så den lever sit eget skjulte liv og bliver ført fra den ene person til den anden, og på et eller andet tidspunkt havner den hos nogen, der ikke kan tåle den," forklarer Hans Jørn Kolmos.

Han fortsætter:

"Derfor synes vi, at det er en dårlig idé, at børnehaver og skoleklasser skal besøge svinebesætninger, der ikke er MRSA-frie. Ikke så meget fordi de selv bliver syge, men fordi de kan være skjulte smittebærere, som f.eks. smitter deres forældre eller bedsteforældre."

Landmænd kan blive smittet med bakterien, når de rører ved svinene, men på trods af regler om, at de skal vaske hænder efter staldbesøg, er det ikke nok til fuldstændig at forhindre smitte.

"Bakterien findes også i støvet og luften, som er i staldene, og man kan ikke undgå at få bakterien i næsen, hvis man indånder luften. Gyllen er også fyldt med bakterierne, så det kunne også være relevant at se på gylleudspredning på markerne for naboer til svinefarme. Men det er ikke noget, vi ved så meget om endnu," siger Hans Jørn Kolmos, som tilføjer, at bakterien faktisk lever bedre i næsen end på huden.

Hvis hænderne ikke er vasket ordentligt, kan bakterien uden problemer ende på et dørhåndtag. Har man pillet næse, vil bakterien ligeledes kunne videregives fra hænderne, og det samme gælder f.eks. ved nys.

Fødevareminister Dan Jørgensens (S) lancerede i juni en fempunktsplan for bekæmpelse af svine-MRSA. Den indebar bl.a. obligatorisk håndvask og tøjskift efter besøg i svinestalden.

Men Hans Jørn Kolmos mener, at man ligesom i Norge bør gå grundigere til værks.

"Her screener man alle svinebesætninger og slår smittede bestande ned, altså slagter dem, for kødet fejler jo ikke noget. Så gør man grundigt rent og starter forfra. Det lyder voldsomt, men alle svin bliver jo slået ihjel på et eller andet tidspunkt. Det skal betragtes som en svinesygdom, selv om svinene ikke lider under det."

Ifølge årsberetningen for 2012 fra MRSA Videncenter i Region Hovedstaden havde 20 pct. af besætningerne svine-MRSA, mens det samme gjaldt 88 pct. af slagtesvinene.

"Det afspejler forvirringen meget godt. Myndighederne har ikke lavet nogen systematisk undersøgelse af det, så man ved det faktisk ikke. Det eneste man har at gå efter er stikprøvekontroller på slagterier, og der er mange smittede. Det kunne afspejle, at dyrene fra forskellige besætninger når at smitte hinanden, inden de bliver slagtet," siger Hans Jørn Kolmos.

Betyder det, at man skal være bange for at spise svinekød?

"Vi tror ikke, at svinekød er nogen væsentlig smittekilde, for så skulle vi se mange flere tilfælde i storbyer. Vi ser det først og fremmest i lokalområder. Når det er sagt, kan man heller ikke sige, at risikoen er nul, for bakterierne er der jo. Vi ved, at 10 pct. af svinekødet i kølediskene rummer MRSA-bakterier. Og hvis man håndterer bakterierne i køkkenet og ikke får vasket hænderne ordentligt, så har man bakterierne på sig, og det kan man ikke afvise vil ske. Myndighederne har det med at skrive, at det ikke smitter gennem kød, men det man strengt taget ikke meget om. Det eneste, som vi kan sige, er at det er ikke nogen væsentlig smittekilde, men vi kan ikke udelukke, at sporadisk smitte vil opstå via håndteringen af kød."

Er der noget vundet ved at spise økologisk svinekød?

"Der er ikke lavet specifikke undersøgelser af økologisk svinekød, men vi ved, at økologiske besætninger, hvor man bruger mindre antibiotika, har mindre risiko for bære MRSA, så der vil nok være noget vundet ved det, men det forudsætter, at de økologiske dyr ikke bliver blandet sammen med dyrene fra de øvrige landbrug, når de skal slagtes. Man kunne f.eks. etablere en MRSA-fri produktionslinje."