Bornholm får nu ønsket om et asylcenter opfyldt

De fleste flyttelæs går væk fra Bornholm, men nu gør kommunen plads til 300 nye borgere i et asylcenter, som skal indrettes i et tidligere plejecenter i Rønne.

»Vi vil gerne have liv og aktivitet på øen, og et asylcenter er en af mulighederne for at fylde vores tomme bygninger på en fornuftig og hjælpsom måde,« siger borgmester Winni Grosbøll (S), som længe har ønsket sig Bornholm som hjemsted – midlertidigt eller permanent – for mennesker med behov for et nyt land.

For et år siden rettede Bornholms Regionskommune henvendelse til Udlændingestyrelsen og lod forstå, at øen – i modsætning til mange andre kommuner – aktivt efterspørger et asylcenter. I slutningen af juni luftede Winni Grosbøll sin frustration over, at der endnu ikke var sket noget. Men siden er det gået hurtigt.

Ekstraordinært møde

»Jeg ved ikke, om det er derfor, det nu er lykkedes. Men vi har fået en henvendelse fra Røde Kors og er klar til at lave en aftale for et år. Går alt efter planen, kommer de første flygtninge med færgen den 11. august,« siger hun, der har indkaldt til ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde på mandag for at konfirmere aftalen.

Umiddelbart er der flertal for at åbne plejecentret ”Slottet” i Rønne for asylansøgere, ligesom der er mulighed for at inddrage den nedlagte folkeskole i Nyker tæt på Rønne. Dog er Dansk Folkeparti imod:

»Vi sidder lige nu i en voldsom sparerunde i kommunen, hvor vi skærer på børn, ældre og andre, som i forvejen ikke har for meget. Vi så hellere, at borgmesteren brugte kræfterne på at hjælpe vores egne.«

Også De Konservative i kommunalbestyrelsen er skeptiske, selv om Kirstine van Sabben understreger, at partiet endnu ikke har taget en endelig beslutning om at stemme nej – eller bakke op.

»Men i udgangspunktet er vi kritiske, fordi Bornholm er i en meget svær økonomisk situation, og vi frygter, at et asylcenter vil påføre kommunen ekstra udgifter. Vi føler os heller ikke overbeviste om, at Bornholm har de nødvendige kompetencer til at løse de problemer, som flygtninge fra krigsområder kommer med,« siger hun.

Flygtninge fra Syrien

De 300 nye bornholmere er flygtninge fra borgerkrigen i Syrien, og borgmesteren regner med, at de nye medborgere ikke kommer til at koste kommunen.

»Det bliver udgiftsneutralt. Det kommer ikke til at koste at putte et ekstra barn i børnehaven, for vi har – desværre – alt for mange ledige pladser,« siger hun, der – ved at trække på erfaringer fra Langeland – regner med 30 nye arbejdspladser og en øget omsætning på ca. 30 mio. kr.

På Facebook er der kritiske røster, men Rønne Handelsstandsforening er i følge formand Jan Bidstrup positiv.

»Det er altid godt at få fyldt mennesker i de mange tomme bygninger og få mere liv på øen,« siger han og understreger, at det er hans personlige holdning – asylcentret har ikke været drøftet i handelsstandsforeningens bestyrelse.

For Winni Grosbøll handler det også om at gøre gengæld:

»Bornholm er ikke bange for at stå med i hatten i hånden over for det øvrige Danmark, når vi er i klemme. Derfor giver det mening, at vi melder os for at hjælpe med et stort samfundsproblem.«