Forskningen mangler prøvekaniner

Forsøgspersoner: Stadig færre danskere er frivillige forsøgspersoner. Den nedadgående kurve kan betyde, at dansk forskning sakker agterud.

Artiklens øverste billede
Christine Marie Poulsen, 26, ville gerne være bloddonor som 12-årig, fordi det var spændende. Foto: Carsten Bundgaard

Færre og færre danskere deltager i kliniske forsøg som frivillige forsøgspersoner. Det viser tal, som Lægemiddelindustriforeningen (Lif) har opgjort for Jyllands-Posten.

Ifølge tallene deltog i alt 16.249 personer i kliniske forsøg, som medlemmer af Lif og Dansk Biotek foretog i løbet af 2013. Det er et markant fald i forhold til niveauet fra 2012, da 17.961 personer deltog i kliniske forsøg hos Lif og Dansk Biotek.

Tallene fra Lif er ikke endeligt verificeret, men samme tendens ses i Sundhedsstyrelsens årsrapport for 2013. Heraf fremgår det, at 16.882 danskere forventes at have deltaget i i alt 294 forsøg i løbet af året. Til sammenligning lå tallet mellem 19.000 og 20.000 forsøgspersoner i de to foregående år.

Ifølge Poul Jaszczak, der er formand for Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS), er det problematisk, at færre danskere deltager i forsøg som frivillige forsøgspersoner.

Det er nemlig et tegn på, at dansk sundhedsforskning er i fare for at sakke agterud, mener han.

»Helt overordnet set medfører det, at vi har mindre forskningsaktivitet her i landet. I Danmark vil vi gerne bevæge os i front af diagnostik og behandling. Men når antallet af forsøgspersoner er faldet, betyder det, at vi kommer langsommere i gang med at forbedre og justere vores behandlingsmetoder,« siger Poul Jaszczak.

Poul Jaszczak mener, at det også politisk bør vække opsigt, at antallet af frivillige forsøgspersoner tilsyneladende igen er nedadgående. I 2007 var antallet af danske forsøgspersoner helt oppe på 24.151, men siden er antallet af forsøgspersoner altså dykket med over 30 pct.

Brug for Hr. Jensen

De foreløbige tal for 2013 markerer et nyt dyk i antallet af forsøgspersoner.

»For nogle år siden sagde OECD, at Danmark var det bedste land i verden, hvis man fik en blodprop i hjertet. Den status er ikke kommet af sig selv. Hvis vi vil leve op til ambitionen om at have verdens bedste sundhedsvæsen, er vi nødt til at give de danske læger og forskere bedre muligheder for at lave forsøg. Det er vigtigt for os, at det er Hr. og Fru. Jensen, der stiller op til forsøgene, frem for at al forskning foregår i udlandet,« siger han.

Chefkonsulent Jakob Bjerg Larsen fra Lægemiddelindustriforeningen bekræfter, at et fald i antallet af forsøgspersoner kan tolkes som et rødt flag for udviklingen i dansk sundhedsforskning. Han understreger imidlertid, at antallet af forsøg i Danmark ikke længere er faldende, og at det faldende antal forsøgspersoner blandt andet skyldes, at der gennemføres flere relativt små forsøg især inden for kræftforskning.

Den væsentligste årsag til det stadigt faldende antal frivillige forsøgspersoner skal findes i den store udvikling, som sundhedssektoren har gennemgået i blandt andet Østeuropa og i det sydøstlige Asien, forklarer Jakob Bjerg Larsen. Her bliver Danmark udkonkurreret på især en af de afgørende faktorer.

»De nordiske lande er blevet udfordret af de fremadstormende sundhedsvæsener, fordi medicinalvirksomhederne placerer deres forskning ud fra to faktorer: Kvalitet og hastighed. I en række lande i Asien og Østeuropa er kvaliteten så småt oppe på siden af den, vi har i Danmark, og derfor er det afgørende, at man kan rekruttere forsøgspersoner langt hurtigere, end vi kan,« forklarer Jakob Bjerg Larsen.

Kurven kan knækkes

Både lægemiddelindustrien og danske forskere ser gerne, at der bliver foretaget flere kliniske forsøg med flere danske forsøgspersoner. Ifølge Jakob Bjerg Larsen er det i den forbindelse værd at bemærke, at Danmark er et godt land at være forsøgsperson i, fordi vi har godt etisk system, hvor der er sikkerhed og respekt for patienterne.

»Forsøgspersonerne er en forudsætning for, at der overhovedet kommer nye midler på markedet. Det er problematisk, hvis det er andre landes læger, der er på forkant, for dermed er det også andre landes patienter, der først får gavn af behandlingen. Det er vigtigt, at der i Danmark foregår forskning på højt niveau, for det er fundamentet for, at vi kan tilbyde moderne behandling,« siger Jakob Bjerg Larsen.

Hos NSS mener Poul Jaszczak da også, at det er muligt at knække den faldende kurve i antallet af forsøgspersoner.

»Industrien vil gerne være her, men det forudsætter, at man kan rekruttere forsøgspersoner i passende omfang. Vi kan vende udviklingen, men det kræver, at vi sikrer forskerne gode rammer til at gennemføre deres forsøg her i Danmark,« siger han.

En stor del af rekrutteringen af danske forsøgspersoner foregår i dag via hjemmesiden forsøgsperson.dk. Siden er stiftet af den danske læge Morten Scheibye-Knudsen, der tog initiativ til siden i et forsøg på at gøre det lettere for de danske forskere at finde egnede forsøgspersoner. Adgang til frivillige forsøgspersoner er nemlig en afgørende forudsætning for god forskning, understreger han.

Digitale mødesteder

»Uden forsøgspersoner kan lægerne ikke komme videre med deres forskning. Dels er det et lovkrav, at nye behandlingsformer skal testes grundigt igennem, men det handler også om, at vi ikke kan forudsige alle effekter, før de bliver prøvet af,« forklarer Morten Scheibye-Knudsen.

I november 2013 lancerede Sundhedsministeriet sit eget virtuelle mødested for forsøgspersoner og forskere under sundhed.dk.

Initiativet ”Bliv forsøgsperson” samler alle sundhedsvidenskabelige forsøg i alle fem regioner og blev oprettet på initiativ fra NSS.

»Desværre må vi indtil videre sige, at de initiativer, vi har sat i gang, ikke har været nok til at vende udviklingen,« siger formand Poul Jaszczak.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.