Politikere vil se på psykiske arbejdsskader

Konservative, SF og EL ønsker, at flere psykiske arbejdsskader bliver anerkendt. Regeringen vil se nærmere på, hvordan det kan gøres efter sommerferien.

Artiklens øverste billede
De Konservatives arbejdsmiljøordfører, Mai Mercado (K).

Langt flere psykiske arbejdsskader bør anerkendes i Arbejdsskadestyrelsen. Sådan lød kravet fra en række fagforeninger mandag i Jyllands-Posten. Her fremgik det, at kun 4,1 pct. af alle anmeldte psykiske erhvervssygdomme bliver anerkendt og fører til en erstatningssag.

Nu får fagbevægelsen opbakning blandt en række politiske ordførere.

»Et psykisk dårligt arbejdsmiljø har været et stigende problem i en årrække, ikke mindst i den offentlige sektor, hvor medarbejdere udsættes for så voldsomt et arbejdspres, at de går ned med flaget,« lyder det fra arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen (SF), der ser et »kæmpe misforhold« mellem antallet af anmeldelser og sager, der bliver godkendt af Arbejdsskadestyrelsen.

Vi bliver nødt til at anerkende, at arbejdsskader også kan være psykiske.

Mai Mercado (K), arbejdsmiljøordfører

Hovedforbundet FTF foreslog i mandagsavisen, at psykiske lidelser som f.eks. stress og arbejdsbetinget depression bliver tilføjet på den såkaldte Erhvervssygdomsliste over godkendte sygdomme, således at den sygdomsramte ikke selv skal sidde med bevisbyrden og kunne dokumentere, at skaden er arbejdsrelateret. Lige nu er posttraumatisk stress-syndrom (PTSD) den eneste psykiske lidelse, der figurerer på listen, hvilket Eigil Andersen vil lave om på.

»Det er grotesk, at der i dag kun er én psykisk lidelse på Erhvervssygdomslisten, mens listen over fysiske erhvervssygdomme fylder seks A4-ark,« siger han.

Umuligt at dokumentere

Flere arbejdsmiljøeksperter og overlæger forklarer, at det ofte er umuligt at kunne dokumentere, om en depression er arbejdsbetinget eller ej. Men her bør tvivlen komme den sygdomsramte til gode, mener arbejdsmiljøordfører for Enhedslisten Jørgen Arbo-Bæhr.

»Det bør ikke være et krav, at den sygdomsramte skal kunne bevise det. Så længe det kan sandsynliggøres, at skaden er arbejdsrelateret, så skal det også anerkendes som en erhvervssygdom,« siger Jørgen Arbo-Bæhr (EL), der understreger, at man også skal gribe fat om det egentlige problem – det øgede arbejdspres – og dermed forebygge de psykiske arbejdsskader.

Samme pointe lyder fra De Konservatives ordfører, Mai Mercado, der vil gribe ind, »før skaden er sket«. Også hun ser gerne, at anerkendelsesprocenten røg i vejret.

Ligestilling i psykiatrien

»Når vi kæmper for en ligestilling af fysiske og psykiske sygdomme, bliver vi nødt til i højere grad at anerkende, at arbejdsskader også kan være psykiske,« siger Mai Mercado (K), der dog endnu ikke vil slå sig fast på, hvordan målet opnås.

Venstre mener til gengæld ikke, at anerkendelsesprocenten nødvendigvis er for lav.

»Hvis man har den mindste tvivl, om en depression er arbejdsbetinget, så bør det ikke udløse en arbejdsskadeerstatning. Så risikerer vi, at en arbejdsplads bliver uskyldigt dømt for at have et dårligt miljø,« siger Peter Juel Jensen (V).

S vil kigge nærmere på det

Leif Lahn, der er arbejdsmiljøordfører hos Socialdemokraterne, anerkender, at stigningen i anmeldelser af psykiske arbejdsskader kan være et resultat af et hårdere psykisk pres i det offentlige:

»Vi skal holde nogle møder i arbejdsmiljøudvalget efter sommerferien, hvor vi vil tage emnet op. Om vi går efter den model, som fagbevægelsen foreslår, vil jeg endnu ikke lægge mig fast på.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen