Politiet får medhold til at udvide Se og Hør-sag

Tys-tys-kilden: Politiet har fået rettens ord for, at det må søge bredere i det beslaglagte materiale i Se og Hør-sagen. Aller er skuffede og vil have kendelsen for Højesteret.

Artiklens øverste billede
Det er retten og ikke politiet, der i sidste ende skal gennemgå materiale om Se og Hørs kilder. Politiet er tilfreds med kendelsen. Aller vil efterprøve sagen ved Højesteret. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

Østre Landsret godkendte fredag politiets beslaglæggelse af computere, telefoner, diktafoner og dokumenter, der er indsamlet i forbindelse med de ransagninger, som er foretaget i den såkaldte Se og Hør-sag.

Retten godkendte også, at politiet måtte søge og lede bredere i dokumenterne efter spor i sagen om tys-tys-kilden, således at man nu også undersøger kilder i det offentlige og i Københavns Lufthavn. Af hensyn til Se og Hørs kildebeskyttelse er det dog i sidste ende byretten og ikke politiet, der skal beslutte, hvor meget af det, som politiet finder relevant, der også må bruges i efterforskningen.

Hele processen kan endvidere overværes af Aller-koncernen, der vil få mulighed for at gøre indsigelser.

Tilfredshed i politiet

Københavns Vestegns politi er tilfreds med afgørelsen, men både Dansk Journalistforbund og Aller er forundrede og skuffet over kendelsen, som Allers advokat, Hans Jakob Folker, nu vil søge om at få sagen indbragt for Højesteret.

»Alt materiale, der vedrører tys-tys-kilden, skal naturligvis indgå i efterforskningen, og Aller Media ønsker at samarbejde med politiet om at fremskaffe alle de oplysninger, som er relevante i sagen, men adgangen til materialet skal ske under hensyntagen til fuld kildebeskyttelse, og det, mener vi ikke, er tilfældet her,« siger Hans Jakob Folker.

Særligt mener han, at politiet ikke har begrundelse nok til at lade sagen omfatte kilder i politiet, sygeplejersker og lufthavnspersonale, som politiet ellers mistænker efter afhøringen af tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup.

»Som det er kommet frem, mistænker politiet nu også Aller Media for at have betalte, ulovlige kilder hos politiet, i hoffet, i tårnet i lufthavnen og hos et flyselskab. Dette er en udvidelse af sagen, som vi på ingen måde er enig i, og som der ikke er grundlag for i den forklaring, som Henrik Qvortrup har givet politiet,« siger Hans Jakob Folker.

Også Journalistforbundets næstformand, Lars Werge, finder rettens kendelse forkert, og han frygter, at det kan blive et anslag mod mediernes fremtidige forhold til kilder:

»Jeg er dybt skuffet, og jeg synes, det er nedslående i forhold til princippet om kildebeskyttelse,« siger Lars Werge og mener, at efterforskningen må sættes i bero, indtil sagen er blevet prøvet i Højesteret.

»Det er en fremgangsmåde, der er meget sjældent anvendt, og derfor synes vi, at man burde vente til Højesteret har talt i denne her sag,« siger han.

Det lyder helt korrekt

Forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mediejurist Oluf Jørgensen finder imidlertid ikke kendelsen så nedslående som Journalistforbundet og Aller, og for ham er det svært at finde noget at kritisere retten for.

»Den lyder helt korrekt i mine ører,« siger Oluf Jørgensen.

»Der er godt nok en bestemmelse i retsplejeloven, der giver en særlig garanti for, at politiet ikke kan skaffe sig flere oplysninger hos medier, end retten kan godkende, og det er også det, der er tilfældet her, hvor Aller endda kan være til stede, når materialet bedømmes,« siger han.

Oluf Jørgensen finder heller ikke udvidelsen af politiets søgeområde kritisabelt, da der kan være tale om personer i offentlig tjeneste, der har brudt deres tavshedspligt, uden at det var i offentlighedens interesse – så er man ifølge mediejuristen ikke omfattet loven om kildebeskyttelse.

»Det står i retsplejeloven,« siger Oluf Jørgensen og understreger, at Se og Hør også er en særlig type udgivelse.

»Da det er Se og Hør, det drejer sig om, er de fleste af deres historier sladder om kendte og kongeliges privatliv, og det har ikke offentlighedens interesse. Det er ren underholdning. Derfor kan denne sag heller ikke sammenlignes med det, som vi normalt forstår ved journalistik. Jeg mener ikke, at det giver anledning til bekymring. Det her kommer ikke til at have indflydelse på journalisters muligheder for at bruge kilder i fremtiden,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.