Sikre hænder i hjemmeplejen skal redde ældre fra fejl og skader

Patientsikkerhed: Ved at overtage metoder fra sygehusene kan hjemmeplejen hindre, at ældre får skader i form af f.eks. liggesår. Der er både liv og livskvalitet på spil, siger Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Artiklens øverste billede
Hjemmehjælper i Sønderborg Kommune Martina Brode hjælper Hjalmar Carlson med tryksårs forebyggende puder. Kommunen er med i projektet ”I sikre hænder”. Foto: Joachim Ladefoged

Har vi nu husket ...

Den sætning behøver ikke længere hænge i luften, når medarbejderne i Sønderborgs hjemmepleje besøger Hjalmar Carlson. Den ældre herre er ofte sengeliggende og ellers kørestolsbruger, så han er lige i farezonen for at udvikle smertefulde liggesår.

»Det handler om systematik. Medarbejderne ved helt nøjagtigt, hvad de rent fagligt skal gøre for at forebygge disse tryksår, men uden systematik er der ikke overblik over, om huden er tjekket, om der er snakket om kosten osv. Alt det, som skal til for at undgå de grimme sår,« siger projektleder Hanne Miang fra Sønderborg Kommune.

At skrive ned, føre tjeklister og hele tiden dokumentere, hvad der sker hos den udsatte borger, har trods få måneders indsats allerede givet resultat: over 100 dage uden tryksår hos borgerne i hjemmeplejen.

Det er meget motiverende for medarbejderne, at de dag for dag kan se, at metoden virker.

Tina Hansen Andersen, distriktsleder i Sønderborg Kommune

»Det er meget motiverende, at både medarbejderne, borgeren og de pårørende kan se, at det nytter at gå systematisk til værks og undersøge huden for forstadier til tryksår,« siger Hanne Miang.

Som når man lander et fly

Sønderborg Kommune er en af fem, som deltager i pilotprojektet om patientsikkerhed ”I sikre hænder”, som er støttet af Sundhedsministeriet, kommuneforeningen KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

»Kommunerne har fået en meget større del af sundhedsopgaven over de senere år, og derfor er det også meget relevant at arbejde med øget sikkerhed for patienterne ude i kommunerne, som vi har gjort det i en årrække på sygehusene,« siger Beth Lilja, sekretariatsleder i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Ud over tryksår, som er første bid af forsøget, skal de fem forsøgskommuner mindske omfanget af fejl og skader inden for medicinering, fald og infektioner, inden projektet løber ud.

»Metoderne er de samme som på sygehusene – og i alle andre brancher for så vidt. Det handler om at finde den bedste standard og så bruge den systematisk. Indføre de bedste og sikreste procedurer – akkurat som når man lander et fly – og så følge dem slavisk hver gang,« siger hun, der ikke er i tvivl om, at de sikre hænder i hjemmeplejen vil redde liv og øge livskvaliteten.

»Vi har ikke tal endnu, men jeg er helt overbevist om, at der er masser af succeser for den enkelte og samfundskassen i vente,« siger Beth Lilja, som oplever en engageret modtagelse blandt medarbejderne i kommunerne.

Medarbejdere tørstede

»På sygehusene kunne det være svært at trænge igennem, for der er så mange krav til personalet om forandringer hele tiden. I kommunerne tørstede de efter nye metoder, så det har været meget positivt,« siger hun.

Mens det har været vanskeligt at sprede erfaringerne fra de fem sygehuse, som deltog i projektet ”Patientsikkert Sygehus”, er borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for socialudvalget i KL, ikke så bekymret for, at den historie skal gentage sig.

»Når kommunerne opdager en ny metode, som giver fordele for både borgere, medarbejdere og økonomien, spreder det sig med lynets hast. Se bare på princippet om at træne ældre i stedet for bare at pleje dem. Det startede i Fredericia Kommune, og nu bruger alle kommuner det,« siger han, der ikke mindst forventer gevinst ved færre indlæggelser.

»Det er jo en klar fordel, når vi med en bedre systematik kan hindre tryksår og på længere sigt medicineringsfejl, infektioner og fald. Det er jo alle alvorlige skader, hvor den ældre skal en tur på sygehuset. Det er ikke godt for den ældre, og det er dyrt for samfundet,« siger han.

I Sønderborg er distriktsleder Tina Hansen Andersen også glad for de sikre hænder. Det samme er medarbejderne, fastslår hun:

En bid af elefanten

»Det er meget motiverende for medarbejderne, at de dag for dag kan se, at metoden virker. De gør jo i princippet de ting, de altid har gjort, men bare mere systematisk. Og når vi kan tælle over 100 dage, uden at en eneste ældre har fået et tryksår, er det jo en klar succes,« siger hun, der også oplever, at projektet har engageret både borgere og pårørende.

»De går også op i det, fordi det jo ikke alene handler om at undersøge huden og sørge for at vende den sengeliggende tit nok. Det handler også meget om kost, og her spiller de pårørende en rolle,« siger Tina Hansen Andersen.

I selve projektet er en del af metoden i Sønderborg at »spise elefanten i småbidder«, som projektleder Hanne Miang formulerer det.

»Det første skridt handler jo om, at man som medarbejder i hjemmeplejen skal kunne identificere de borgere, som er i fare for at få tryksår. Det er her, forebyggelsen starter, og så har vi indført skemaer med røde, gule og grønne farver, så vi hele tiden har tjek på den enkelte borger,« siger hun, der siden har bygget ud med flere målsætninger.

Inddrage kost

»Endnu en bid handler om at inddrage kosten, så især de småtspisende ældre kommer i fokus. En anden bid af elefanten er at gå de ældres hjælpemidler igennem, for nogle af dem kan også være en del af problemet,« siger Hanne Miang.

Foreløbig er kun hjemmeplejegrupper og plejecentre en del af forsøget, og når projektet udvides til at omfatte flere områder som medicin, infektioner og fald, bliver også antallet af borgere flere.

Ud over Sønderborg deltager Frederiksberg, Lolland, Thisted og Viborg.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.