Den kritiske radius
Asylcenter: Regeringens planer om at etablere et udrejsecenter for afviste asylsøgere på Sjælsmark Kaserne i Hørsholm møder voldsom lokal modstand. Det vil samle en fjerdedel af asylsøgerne inden for en radius på 1 km.
Det tager kun få minutter at køre de 2 km fra de gule bygninger på asylcenteret Sandholm i Allerød til porten ved Sjælsmarks lave kasernebygninger i Hørsholm Kommune.
Den lige landevej går gennem et smukt nordsjællandsk landskab, og sætter man en passer på et kort midt på landevejen mellem de to punkter, kan radius måles til 1 km i virkelighedens verden.