Grønland indfører udskældte kønskvoter

Grønland har netop skiftet ud i bestyrelserne i de offentligt ejede selskaber for at sikre, at 50 pct. af medlemmerne er kvinder.

Artiklens øverste billede
Statsminister Helle Thorning-Schmidt mødtes med formanden for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond i Statsministeriet. Formålet med mødet var at drøfte aktuelle sager i det dansk-grønlandske forhold. Foto: Mik Eskestad/Polfoto

Mens Danmark med jævne mellemrum vakler frem og tilbage på spørgsmålet om kønskvoter i bestyrelser, har grønlænderne været anderledes handlekraftige.

Det grønlandske Landsstyre har netop gennemført store udskiftninger i de offentligt ejede selskabers bestyrelser for at sikre, at 50 pct. af bestyrelsesposterne er besat af kvinder. Udskiftningerne sker bl.a. som konsekvens af en lov om kønskvotering, der trådte i kraft ved årsskiftet.

Men selvom der i det grønlandske selvstyre er relativt stor politisk opbakning til kønskvoterne, er udskiftningerne blevet mødt med kritik i de grønlandske medier.

»Der har været så voldsomme udskiftninger på de ledende poster i bestyrelserne, at det har skabt en del uro og bekymring i det grønlandske samfund,« forklarer historiker og lektor ved Aarhus Universitet Michael Böss, der har særligt fokus på Grønland. Ifølge lektoren går kritikken særligt på, at flere af de nye bestyrelsesmedlemmer er for uerfarne til at bestride så vigtige poster. Det gælder både de nye kvinder, men også flere af de nyvalgte mænd i bestyrelserne.

Økonomi før køn

Men en anden og mere væsentlig del af kritikken mod de grønlandske kønskvoter går på, at samfundsøkonomiske hensyn bør veje tungere end de kønspolitiske. For det er ikke uvæsentlige grønlandske selskaber, Landsstyret nu har været inde og ændre i. Selskaberne, tæller bl.a. én af Grønlands største virksomheder KNI, der tidligere hed Den Kongelige Grønlandske Handel, hvor knap halvdelen af bestyrelsen blevet skiftet ud, foruden det store grønlandske rederi, Royal Arctic Line, hvor alle af bestyrelsesmedlemmerne undtagen ét er blevet skiftet ud.

»Det er store virksomheder, der har helt afgørende betydning for den grønlandske økonomi,« siger lektor og centerleder ved CBS, Lise Lyck, der har særligt fokus på Grønland.

»Og når man så går ind og piller ved de her bestyrelser, piller man altså ved hele grundlaget for den grønlandske økonomi, hvilket er farligt at gøre – ikke mindst nu,« siger Lise Lyck. Hun henviser bl.a. til, at Grønland netop i disse år forsøger at tiltrække store udenlandske investeringer til Grønland for at hjælpe med udvindingen af landets potentielle olie- og mineralreserver.

»Det går jo ikke alt for godt med den grønlandske økonomi som helhed, desværre. Og så behøver man ikke ligefrem selv opstøve problemer, hvilket man alt andet lige gør, når man laver så omfattende ændringer. Det er hverken godt for økonomien eller for investeringerne til landet,« siger Lise Lyck.

Lovforslaget blev sidste år stillet af selvstyreformanden Aleqa Hammonds parti Siumut, for at »sikre, at alle uanset køn får mulighed for at deltage i erhvervslivet«, som det lød i lovforslaget.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Aleqa Hammond. Men til det grønlandske medie Sermitsiaq siger hun om udskiftningerne og kritikken:

»Når vi sammensætter bestyrelserne til de selvstyreejede aktieselskaber, (...) er de enkelte medlemmers kompetencer noget af det, vi vægter allerhøjest. Men med det i mente, har vi også et ønske om, at vores bestyrelser skal repræsentere befolkningen bedst muligt. Tiden er moden til at give nye kræfter en chance for at vise deres værd,« siger selvstyreformanden.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen