Amerikanere går ind i Storm-sagen

Sagen om den tidligere PET-agent Morten Storm tages op internationalt. En international organisation går ind i sagen, som sætter Danmark under pres.

Artiklens øverste billede
Den tidligere PET-agent Morten Storms samarbejdede med PET og CIA om at spore al-Awlaki, før han blev dræbt.

Den danske regering og Politiets Efterretningstjeneste, PET, sættes nu under internationalt pres for at fortælle sandheden om Danmarks deltagelse i jagten og drabet på al-Qaeda-lederen Anwar al-Awlaki.

USA’s præsident, Barack Obama, har erkendt, at USA dræbte terrorlederen i et droneangreb i september 2011 i Yemen. Men den danske regering og PET har konsekvent nægtet at fortælle om Danmarks rolle i sagen.

Nu kræver en international organisation, Open Society Justice Initiative, at den danske stat fremlægger alt materiale, som danske myndigheder er i besiddelse af om sagen.

Det sker på baggrund af Jyllands-Postens afsløringer af den tidligere PET-agent Morten Storms samarbejde med PET og CIA om at spore al-Awlaki, før han blev dræbt.

»Der er i det, der er kommet frem om sagen, overvældende beviser for, at Danmark deltog i den amerikanske operation med at spore og dræbe Anwar al-Awlaki og dermed kan have overtrådt både dansk og folkeretten,« siger Amrit Singh, chefjurist i Open Society Justice Initiative.

Første skridt er aktindsigt

Organisationen bad onsdag om aktindsigt i alt materiale, som Justitsministeriet, PET, Forsvaret, Forsvarets Efterretningstjeneste og Den Uafhængige Politiklagemyndighed ligger inde med om sagen. Vel vidende, at det kommer der næppe noget ud af. Men det er også blot det første af flere skridt, som organisationen er klar til at tage for at »få placeret ansvaret for Danmarks eventuelle medvirken til ulovligt drab«, som Amrit Singh udtrykker det.

Hun vil ikke svare på, om næste skridt bliver en politianmeldelse af PET eller en civil retssag mod den danske stat, som i yderste konsekvens kan ende ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

»Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt afsløre alle elementer af vores juridiske strategi, men vi agter at gøre vores bedste for at sikre, at sandheden kommer frem, og at embedsmænd bliver holdt ansvarlige for deltagelse i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne,« siger Amrit Singh.

I øjeblikket verserer en sag ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, hvor Open Society Justice Initiative på vegne af to terrormistænkte kræver Polen og Rumænien dømt for tortur i hemmelige CIA-fængsler i de to lande.

Eks-agent glæder sig

Den tidligere PET-agent Morten Storm håber, at Open Society Justice Initiative vil gå hele vejen og indbringe Danmark for Menneskerettighedsdomstolen.

»Jeg er glad for, at organisationen går ind i sagen, så sandheden kan komme frem, og de ansvarlige i PET kan blive stillet til regnskab for det, de har gjort, og jeg vil gerne hjælpe, hvis der er brug for det,« siger Morten Storm.

Advokatkontoret Homann i København har på vegne af den internationale organisation søgt aktindsigten. Advokat Gunnar Homann bekræfter, at det næste mulige skridt enten er anmeldelse af PET til Den Uafhængige Politiklagemyndighed eller en retssag, hvilket vil kræve, at Awlakis familie siger god for det, idet der skal være en retslig interesse. Det er en betingelse for at indbringe en sag i Strasbourg, at alle nationale klagemuligheder er udtømte.

»I det generelle perspektiv er det interessant, om der har været en overtrædelse af Danmarks internationale forpligtelser i sagen. Hvis dette skal forfølges videre, må vi forsøge at udtømme alle nationale muligheder, som måtte kunne danne grundlag for en effektiv prøvelse af spørgsmålet, og det gør vi lige nu, hvad vi kan for,« siger Gunnar Homann.

Justitsministeriet og PET vil ikke kommentere sagen eller beskyldningerne om, at de kan have begået alvorlige brud på dansk og international lov.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.