Forslag: Bacheloren skal udvides til fire år

Universiteter: Kvalitetsudvalgets anbefalinger lægger op til en mere erhvervsminded uddannelsesstruktur og et opgør med fremdriftsreformen.

Artiklens øverste billede
Kvalitetsudvalget anbefaler bl.a., at kun en tredjedel af bachelorerne kan fortsætte direkte på kandidatuddannelser. Arkivfoto: Cecile Smetana

De blev ventet med spænding, frygt og forventning, og de blev modtaget med skepsis, glæde og nølen.

De længe ventede anbefalinger fra regeringens Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser – Kvalitetsudvalget i daglig tale – blev præsenteret torsdag, og mest bemærkelsesværdigt var det, at udvalget anbefaler at ændre den akademiske bacheloruddannelse på universiteterne, så den i fremtiden skal vare fire år i modsætning til de nuværende tre.

Samtidig skal der ikke automatisk være ret til og mulighed for at læse videre på kandidatdelen, som i øvrigt skal forkortes til at vare et enkelt år. Formålet med den markante ændring i den nuværende uddannelsesstruktur er at lave en ny form for bacheloruddannelse, der passer bedre til det private arbejdsmarked.

Blandt andet er det problematisk, at 9 af 10 tager en kandidatgrad, før de finder deres første egentlige arbejde, og desuden er det nødvendigt, at mange flere end i dag finder arbejde i små og mellemstore virksomheder og i brancher, der ikke har tradition for at ansætte akademikere, forklarede kvalitetsudvalgets formand Jørgen Søndergaard torsdag.

Hos erhvervsorganisationerne ser man positivt på netop disse elementer i udvalgets anbefalinger. Hos Dansk Industri glæder underdirektør Charlotte Rønhof sig især over forslaget om at fjerne de studerendes retskrav på at tage en kandidatuddannelse.

»Ved at fjerne det automatiske krav på kandidatuddannelse fjerner man også en sovepude for de studerende, fordi man bliver nødt til at lægge sig ekstra i selen, hvis man vil videre i systemet,« siger hun.

Uddannelsespolitisk chef hos Dansk Erhverv Mette Fjord Sørensen glæder sig ligeledes over anbefalingerne, som hun kalder »en tiltrængt rusketur« til universiteterne. Begge organisationer er i øvrigt enige om, at erhvervslivet vil være parat til at aftage bachelorer i fremtiden.

»Fordi bacheloruddannelsen bliver forlænget til fire år, vil det også medføre nogle mere interessante bachelorer,« siger hun.

Svært at se pointen

På Aalborg Universitet er arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen skeptisk over for anbefalingerne.

Han advarer mod at indrette uddannelsessystemet med henblik på at ramme efterspørgslen, og han kalder det grundlæggende forkert, at man vil indrette sig efter, at de nyuddannede skal have job i den private sektor.

»Overordnet kan det lyde fornuftigt at målrette uddannelser efter erhvervslivets behov. Men man kan jo ikke alene målrette uddannelsessystemet, for at de unge kan få job i den private sektor. Der er jo også en offentlig sektor, som i høj grad er storforbruger af akademikere og højtuddannet arbejdskraft,« siger Flemming Ibsen, der også undrer sig over de foreslåede ændringer i bachelor- og kandidatuddannelsernes længde.

»Ideen med at lave en bacheloruddannelse på fire år, forstår jeg ikke pointen i. Det, der giver virkelig kvalitet, er jo en kandidatuddannelse. I stedet anbefaler man nu en halv kandidat. Det har jeg svært ved at se pointen i. Vi snakker om at øge kvaliteten i uddannelserne. Jeg har svært ved at se, hvordan det højner kvaliteten at uddanne en halv kandidat,« siger han.

Fremdriftsreform for skud

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) vil nu granske Kvalitetsudvalgets anbefalinger nærmere, inden regeringen tager endeligt stilling til, hvad de konkret skal udmønte sig i.

Hos oppositionen er både Liberal Alliance og Venstre glade for forslaget om at ophæve de studerendes krav på kandidatuddannelser.

»Det vil vi helt konkret arbejde for at gøre til virkelighed. Men vi er mere skeptiske i forhold til at forlænge bacheloruddannelserne. Slet ikke set i lyset af, at vi lige har vedtaget en fremdriftsreform, som netop skal medvirke til at få de studerende hurtigere igennem. Den vil vi ikke være med til at tilbagerulle,« siger uddannelsesordfører hos Venstre, Esben Lunde Larsen.

Enhedslistens Rosa Lund er lodret uenig.

»Desværre peger anbefalingerne i retning af et mere elitært uddannelsessystem, men det er positivt, hvis vi kan skrotte fremdriftsreformen,« siger hun.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen