Kvalitetsudvalget vil ændre bacheloruddannelsen

Regeringens kvalitetsudvalg for videregående uddannelser vil ændre bacheloruddannelsen til fire år i modsætning til de nuværende tre år.

Samtidig skal der ikke være automatisk mulighed for at læse videre på kandidatdelen, som i øvrigt skal gøres ét-årig, siger formanden for regeringens kvalitetsudvalg, Jørgen Søndergaard.

Det er de to centrale anbefalinger, som udvalget i dag har præsenteret i den første af tre rapporter om forbedring af de videregående uddannelsers kvalitet, relevans og sammenhæng i Danmark.

Forslaget vil indebære "en massiv forandring af de videregående uddannelsers rolle i Danmark," sagde Søndergaard ved præsentationen i dag.

Skal matche arbejdsmarkedets krav

Udvalgets forslag er en markant omlægning af uddannelsessystemet og kommer på baggrund af udviklingen i de senere år. Siden 2007 er antallet af studerende på de videregående uddannelser steget med 50 procent, og samtidig fortsætter 9 ud af 10 studerende i dag direkte fra bachelor- til kandidatdelen.

Det har givet for mange færdiguddannede med teoretiske færdigheder uden praktisk og erhvervsmæssig erfaring i forhold til efterspørgslen på arbejdsmarkedet, og derfor skal systemet tilpasses, siger udvalget.

Flere får job i det private

"En af vores anbefalinger er, at vi laver en ny form for bacheloruddannelse, som passer bedre til det private arbejdsmarked," siger Jørgen Søndergaard.

Han nævner, at det i dag kun er omkring halvdelen af universitetsuddannede, der får job i det private. Fremover vil det være fire ud af fem nyuddannede.

Udvalget foreslår derfor, at bachelordelen udvides fra tre til fire år, samt at langt flere studerende skaffer sig erhvervserfaring, inden de påbegynder kandidatuddannelsen. Det skal primært ske ved at afskaffe de studerende retskrav på at kunne fortsætte direkte på kandidatdelen.

Et ekstra år til fordybelse

Udvidelsen til fire år skal bruges til at supplere de grundlæggende fag med undervisning i, hvordan faget kan anvendes i praksis i erhvervslivet, mens studerende, der sigter mod forskning, kan fordybe sig endnu mere i teorier og metoder.

"I dag er der en slags "one size fits all" på universiteterne: Knap ni ud af ti tager en kandidatgrad, før de får deres første rigtige job. Det bliver vi simpelthen nødt til at gøre op med. Når så mange flere skal finde arbejde i private virksomheder, kræver det at mange flere end i dag finder arbejde i små og mellemstore virksomheder og i brancher, der ikke har tradition for at ansætte akademikere. Hvad man får brug for af specialistviden i disse virksomheder er umuligt at forudse, før man får et konkret job. Men så skal det til gengæld være muligt at tage en kandidatuddannelse samtidig eller stoppe op i et år for at tage den," siger Jørgen Søndergaard.

Kun hver tredje kan gå direkte videre

Fremover skal kun omkring en tredjedel af de studerende fortsætte direkte til kandidatdelen, og det skal være de studerende, som går direkte efter et teoretisk og forskningsorienteret uddannelsesforløb, der kan lede til en ph.d.-grad.

Den store gruppe på to tredjedele af de studerende skal efter bachelordelen ud på arbejdsmarkedet. Her skal de enten tage kandidatdelen - der som nævnt skal være ét-årig - sideløbende med deres erhvervsarbejde eller vende tilbage til kandidatuddannelsen efter nogle år på arbejdsmarkedet.

"Herved opnås den store fordel, at bachelorerne træffer et erhvervsvalg, før de påbegynder deres kandidatstudier," fremgår det af forslaget.

Optag skal begrænses

Og udvalget understreger, at "det er vurderingen, at den enkelte på denne måde typisk vil få et større udbytte af en specialisering, da det vil ske med baggrund i et konkret erhverv og et konkret job og derved gøre det lettere at koble teori og praksis."

Den anden centrale anbefaling er, at der indføres begrænsninger på optaget på uddannelser, hvor der er en "betydelig risiko for overproduktion".

"Nogle uddannelser bliver ved med at tage mange studerende ind, til trods for at arbejdsløsheden er markant højere end for andre fag og lønnen ofte samtidig er væsentligt lavere. Vi foreslår en løbende overvågning på dette område, og at staten skal sætte et loft over optag af nye studerende på uddannelser med dårlige løn- og beskæftigelsesudsigter," siger Jørgen Søndergaard.

LINK: Læs hele forslaget her