Fortsæt til indhold
Indland

Nydelse

Jørn Erslev Andersen, lektor, Institut for Æstetik og kommunikation, Æstetik og Kultur, Aarhus Universitet

Politikeren Mogens Glistrup (1926-2008) var en stor ynder af Anthon Bergs marcipanbrød.

Hver gang han afdækkede den med sort chokolade overtrukne og forsukrede mandelmasse under sølvpapirets kendte farver, vedligeholdt han ikke kun sin karakteristiske korpulence, men tog også en bid af dansk kulturhistorie.

Brandet Anthon Berg har nationalsymbolsk status på linje med Carlsberg, Tuborg, LEGO og Wegner. Man kunne også nævne to brands for en anden dansk madspecialitet end marcipanbrødet, nemlig den sønderjyske spegepølses Højer Pølser og Chr. Vollstedt.

Det er da også i Sønderjylland, man finder en solid nydelsestradition, der blev udbredt i årtierne, før Anthon Bergs chokolader blev kendte.

Fra 1864 til 1920 blev danskheden opretholdt ved det sønderjyske kaffebord. På kroer, i forsamlingshuse og i hjemlige omgivelser.

Lanceringen af chokoladekonfiturer til den stolte danske madtraditions søde tand fandt sted i København i 1884, hvor Anthon Berg opkøbte en konfektureforretning på Gammel Strand.

Med i købet fulgte en konditor, som sammen med Anthons søn Gustav Berg startede en produktion af fyldte dessertchokolader. Efter ønske fra den ældre Berg udviklede konditoren et marcipanbrød til forsødelse af kundernes lange ventetid i forretningen.

Det blev i 1898 sat i produktion og er i dag – fuldstændigt uændret – en verdenskendt dansk eksportvare.

Det sønderjyske kaffebord var udbredt i over 100 år fra 1850’erne til 1960’erne. Kaffe blev almindelig i hjemmene fra 1850’erne, samtidig med at de til kagebagning nødvendige komfurovne også vandt indpas.

Efter 1864 sparkede de tyske myndigheder til bolden ved at nægte spiritusbevilling til dansksindede kroer, der lagde hus til nationalmøder. Det resulterede i et væld af forsamlingshuse, hvor dansknationale sønderjyder mødtes over kaffe og kage.

I Smag på Sønderjylland giver kulturhistoriker Inge Adriansen opskrifter på klassikere såsom knepkager, fedtkager og ingenting. Og fortælleren i forfatteren Peter Seebergs novelle ”Slaraffenland” bedyrer, at kaffebordet har en overdådighed og variation, der overgår Orienten.

I 2013 oplevede kagerne en renæssance.

På de store fødevaremesser i Aarhus og København var der lange køer ved det sønderjyske bagværk, i DR1 var der dyst om sønderjysk kagebagning og i Sønderborg danmarksmesterskab i disciplinen.