Politikere vil sikre fædres rettigheder – og barnets tarv

Børnelov: Reglerne skal ændres, fastslår socialordførere. DF foreslår en dna-bank, mens S ser muligheder i at give mænd lettere adgang til faderskabssager, når barnet er helt lille.

Artiklens øverste billede
Henrik Smit har forgæves kæmpet for at blive anerkendt som biologisk far til et barn. Børnelovens regler forhindrede ham i at få foretaget en dna-test, selv om han havde været i et længere forhold til moderen, var med til to graviditetsscanninger og stod som far i lægejournaler. Foto: Christian Klindt Sølbeck

Åbenlyst forkert. Helt urimeligt. Et stort dilemma.

Sådan lyder reaktionerne fra en række socialordførere, efter at Jyllands-Posten mandag beskrev, hvordan fædre kommer i klemme og forhindres i at anlægge faderskabssager for at bevise, at de er biologisk far til et barn – eller ikke er det. Udgangspunktet var en sag, hvor en far på grund af børnelovens regler blev afskåret fra at bevise gennem dna-test og faderskabssag, at han er biologisk far til sin ekskærestes barn.

Adskillige politikerne fastslår, at børneloven nu skal gennemgås med kritiske øjne, for lovgivningen stiller i den slags situationer fædrene urimeligt svagt. Men området er smækfuld af etiske dilemmaer om barnets tarv, påpeger politikerne.

»Vi skal drøfte, hvad vi kan gøre for at få fjernet de åbenlyse urimeligheder, som rammer disse mænd,« siger Venstres Eyvind Vesselbo.

Han mener principielt, at barnet har ret til at finde ud af, hvem der er dets biologiske far, og at faren skal have ret til at få tilkendt retten til at være far.

»Men jeg har ikke taget stilling til konkret, om man sikrer det bedst ved at ændre eller fjerne den såkaldte seksmånedersregel,« siger Eyvind Vesselbo.

Seksmånedersreglen fastslår, at faderskabet fastlåses, når barnet er seks måneder. Derefter kan man i praksis ikke rejse faderskabssager, uanset om manden står med en dna-test, der beviser, at han er far til et barn – eller ikke er det. Bl.a. Red Barnet og Foreningen Far ønsker reglen afskaffet, så sandheden om barnets biologiske ophav altid kan komme frem. Men det afviser Socialdemokraternes socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil.

»Vi må balancere mellem barnets ret til at kende sin biologiske far og dets ret til stabilitet om faderskabet. Men jeg mener, at ro omkring barnet er det vigtigste, og derfor er jeg modstander af at fjerne seksmånedersreglen,« siger hun.

Hun mener ikke, at fædre, der først efter flere år opdager, at de er far til et barn, skal have mulighed for at bryde ind i barnets liv.

»Den går ikke. Vi har som voksne et personligt ansvar for at tjekke op på vores relationer i tide. Det kan ikke være barnets tarv, at en ukendt far dukker op mange år efter.«

Flytte hegnspæle

Derimod mener Pernille Rosenkrantz-Theil, at reglerne skal ændres, så man undgår sager som beskrevet i Jyllands-Posten i går. Her fortalte den 49-årige Henrik Smit, hvordan han har kæmpet forgæves ved domstolene for at få lov til at dokumentere via dna-test, at han er biologisk far til en lille pige. Han og pigens mor gik endeligt fra hinanden midt i graviditeten, men en anden mand påtog sig imod Henrik Smits viden og accept faderskabet. Henrik Smit blev nægtet at få faderskabet afprøvet, fordi han aldrig havde boet sammen med barnets mor.

»I den slags sager er der klart brug for at flytte hegnspæle i forhold til fædrenes rettigheder. Inden for de første seks måneder af barnets liv skal man strække sig meget langt for at få fastslået, hvem den biologiske far er. Det er i alles interesse at få klarhed over, hvem den biologiske far er, hvis der rejses tvivl. Også selv om der er tale om, at en gift kvinde har haft et sidespring, eller at moren og faren ikke har boet sammen,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hos Enhedslisten fastslår Pernille Skipper, at der er behov for at revidere reglerne.

»Barnets tarv skal være det centrale. Men måske skal man i stedet for en seksmånedersgrænse have en toårsgrænse eller andet, der kan sikre, at børn får øget adgang til at kende deres biologiske ophav – uden at ødelægge barnets tilknytning til den sociale far, som barnet måske er vokset op med.«

Også DF’s Karin Nødgaard peger på muligheden for en anden tidsgrænse for faderskabssager.

»Men det er vigtigt, at voksne opfører sig ansvarligt til gavn for deres eget barn. Dansk Folkeparti har gennem flere år foreslået et dna-register. Et sådan register vil faktisk kunne bidrage til at besvare spørgsmål vedrørende faderskab,« siger hun.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen