Slidgigt koster samfundet milliarder

Samfundet taber 18 mia. kr. årligt som følge af slidgigt, viser en ny rapport. Pengene kan bruges bedre på forebyggelse, mener eksperter, der kalder sygdommen håbløst underprioriteret.

Artiklens øverste billede

Hvert år får 16.000 danskere et nyt knæ eller en ny hofte på grund af artrose, også kaldet slidgigt. Det er ikke kun dyrt, men også unødvendigt, mener Gigtforeningen.

For første gang nogensinde er der sat tal på, hvad artrose samlet set koster samfundet. Ifølge den nye rapport, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet for Gigtforeningen, løber prisen op i 18,3 mia. kr. om året.

»Artrose er ekstremt dyrt for samfundet – både i form af sygemeldinger, produktionstab, pensioner, medicin og behandlinger. Tallene understreger, at der er behov for en langt bedre og mere målrettet indsats på området,« siger Lene Witte, der er direktør i Gigtforeningen.

Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2013 har næsten 900.000 danskere artrose, hvor særligt lavtuddannede personer er overrepræsenteret i statistikken.

»Det er en af de største folkesygdomme herhjemme, og den er hastigt voksende. Desværre lader det ikke til, at der er den store politiske interesse for at forebygge problemet,« siger Lene Witte.

Hun bakkes op af Jan Hartvigsen, der er seniorforsker ved Nordisk Institut for Kiropraktik og professor ved Syddansk Universitet.

»Artrose er et alvorligt problem, der med høj sandsynlighed vil vokse, fordi vi bliver flere ældre,« siger Jan Hartvigsen, der også savner politisk fokus på den forebyggende indsats.

Håbløst underprioriteret

»Det er en håbløst underprioriteret sygdom i Danmark. Både hvad angår adgang til evidensbaseret forebyggelse og behandling, men også hvad angår forskning på området,« siger han og peger på, at mindre end 1 pct. af de samlede bevillinger fra Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom går til forskning i muskel- og ledsygdomme.

Og det er ifølge Jan Hartvigsen uforståeligt, da muskel- og ledsygdomme udgør halvdelen af alle erstatningsgodkendte erhvervssygdomme, og er den næstmest udbredte årsag til førtidspension – kun overgået af psykiske lidelser.

»Muskel- og ledsygdomme er ikke noget, man dør af, men det forringer mulighederne for at være fysisk aktiv, hvilket kan føre til dødelige livsstilssygdomme. Det overser man desværre, hvilket kan være medvirkende årsag til det manglende fokus,« siger Jan Hartvigsen.

Mere forebyggelse

Gigtforeningen mener, at der er mange penge at hente, hvis man fokuserer på forebyggelse, da man så vil undgå omkostningerne ved blandt andet dyre operationer.

I Sverige har man siden 2008 haft succes med gratis forebyggende træningsforløb, der har til hensigt at forhindre artrosen i at bryde ud.

Hvidovre Kommune driver en såkaldt slidgigtskole, et pilotprojekt udviklet efter svensk forbillede, der træner folk til at leve et mere gigtvenligt liv. Projektet modtager økonomisk støtte fra både satspuljemidlerne og Gigtforeningen.

»Mange tror, at man ikke må bevæge sig, når man har slidgigt, men det er forkert. Træning og vægttab har veldokumenteret effekt hos gigtpatienter og kan endda forebygge dyre operationer,« siger Lene Witte, som håber, at konceptet udbredes og implementeres i hele landet.

DF: Minister på banen

I Dansk Folkeparti har man samme ønske.

»Man kan gøre det billigere, og det er forebyggelse og en god genoptræning, der er vejen frem,« siger sundhedsordfører Liselott Blixt (DF), som vil opfordre sundhedsministeren til at udarbejde en handleplan, så flere kommuner har midlerne til at prioritere forebyggelsen.

»Man skal være bedre til at fokusere på det ude i kommunerne. Men ministeren skal på banen, for kommunerne gør det ikke af sig selv,« siger hun.

Store omkostninger

Sundhedsminister Nick Hækkerup vil ikke afvise at bruge fremtidige satspuljemidler til forebyggelse af artrose, men han ser gerne, at kommunerne selv tager et større ansvar.

»Et liv med slidgigt kan have store omkostninger, også for kommunerne, som derfor bør have en helt naturlig interesse i at forebygge, at borgere med slidgigt får forværret deres sygdom. Jeg håber derfor, at de erfaringer, man har gjort sig i Hvidovre vil brede sig til de øvrige kommuner,« skriver Nick Hækkerup i en mail til Jyllands-Posten.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.