Agentsag begyndte med et møde på en mørk rasteplads

Jyllands-Postens journalister brugte et år fra det første møde til den første artikel blev trykt. Det blev til en research fuld af hemmeligheder og brug af nye journalistiske metoder.

Artiklens øverste billede
Morten Storm mødtes først gang med JP på en rasteplads. Siden viste det sig, at efterretningstjenesterne kendte til JP's møder med Storm.

Klokken var 12.14, fredag den 7. oktober 2011, da Jyllands-Postens omstilling i Viby J modtog en opringning.

I røret var en mand, der sagde, at han havde været agent for PET og CIA og hjulpet med oplysninger, der siden førte til et drab på en terrorist. Nu ville han gerne tale med en journalist.

Da det ikke lykkedes at omstille manden i første omgang, sendte han en sms:

»Mit navn er Morten Storm. Tidligere Murad Storm. ….Jeg ka dokumentere at PET og mit arbejde har ført til drabet på Anwar Al-Awlaki og Samir Khan i Yemen. Jeg var hans eneste kontakt, han stolede på.….. Anwar og jeg (som den eneste) kommunikerede via personlige sendebude, når jeg er i Yemen og via Inspire, når jeg var i udlandet..... CIA røvrender deres agenter og samarbejdslande. Og det skal ud, de skal ha, hvad de har (for)tjent. ….Det er første gang, jeg går officielt med frafaldelse af islam og agentarbejde...skabte, sindssygt dobbelt liv.«

Og så kom det:

»Jeg har optagelser, dokumenter, emails og personlige beskeder fra Anwar i Yemen og andre fra Somalia. Men lad os sidde ned og få det bedste resultat.«

Øjeblikkelig reaktion

Som journalist får man mange henvendelser, men denne var så speciel, at vi var nødt til at reagere øjeblikkeligt.

For det første kendte vi Morten/Murad Storms navn fra vores kendskab til det danske militante islamistmiljø, for det andet lød det vildt, at danske PET - eller en dansker i det hele taget - skulle have været involveret i noget, der havde med drabet på Anwar al-Awlaki at gøre.

Anwar al-Awlaki var en uge forinden blevet ramt ved et droneangreb i Yemen, og han var på det tidspunkt formentlig den terrorist i verden, som USA allerhelst ville have ram på.

Møde på rasteplads

Der blev sms’et med Storm henover fredag aften, og lørdag sidst på eftermiddagen foreslog han pludselig, at vi skulle mødes straks.

Det skete på rastepladsen Storkereden på Helsingør Motorvejen. I ly af træer og mørke viste en noget opkørt og stresset Morten Storm pas fra sine mange rejser og fortalte, at han havde den dokumentation, der skulle til, for at vi kunne skrive artiklerne.

Selv om vi var interesserede, ville afsløringerne af hans agentliv få så stor betydning for hans fremtidige liv, at han ville være jaget vildt af al-Qaeda-grupper, så vi bad ham om at gå hjem og tænke tingene rigtigt godt igennem.

I en periode forsvandt Morten Storm. Det viste sig siden, at han var på en ny opgave for PET og CIA, nemlig opsporingen af topterroristen Abu Basir, leder af al-Qaeda på den arabiske halvø. I forsommeren 2012 blev kontakten genetableret.

Mails fra al-Qaeda

I sensommeren fortalte Morten Storm på et lille hotel, langt ude på landet i det nordvestlige Storbritannien om sit liv, sine missioner for PET og CIA.

Vi lod ham tale nogle timer, indtil vi bad om noget dokumentation. Storm førte os herefter til et hus langt fra alfarvej, hvor en af hans venner bor.

Anwar-al-Awlaki

Under overvågning

Vi var også til stede, da PET diskuterede over telefonen med Storm om et tilbud på 1,5 mio. kr., hvis han ville lade være med at mødes med »de gutter« fra Jyllands-Posten.

Mistanken om, at PET eller CIA kendte til vores samtaler med Morten Storm blev understreget en sen aften, da en kilde fortalte os, at man vidste, hvor vi var, hvad vi foretog os, og hvad vi havde foretaget os tidligere på dagen. Det betød hotelskifte en sen aftentime.

At PET, og formentlig CIA, i disse overvågningstider kendte til vores arbejde betød også, at intet af materialet lå på vores computernetværk. Vi gemte alt på eksterne harddiske - i flere kopier - på usb-stik, og vi oprettede »hemmelige« email-adresser, som blev brugt, når vi internt diskuterede Storm-historierne.

Det blev til mange rejser og møder på forskellige lokaliteter, og det blev til mellem 120 og 150 timers interview med Morten Storm. Dertil kom et omfattende materiale, der skulle gennemgås og dobbelttjekkes. Med andre ord et puslespil med ekstremt mange brikker, der skulle lægges.

Det var afgørende for os, at vi kun ville skrive om de beretninger fra Storm, som kunne dokumenteres.

Tidskrævende research

Dagen efter, at han havde modtaget 250.000 dollars, tog Morten Storm et billede af kufferten med pengene på gulvet i en lejlighed i Korsør.

Via de såkaldte metadata bag fotoet kunne vi identificere dato og den mobiltelefon, det var taget med. Det bekræftede Morten Storms oplysninger om, hvornår billedet var taget, nemlig dagen efter, at han havde modtaget dem fra en CIA-agent.

Vi fik fat i kilder, der havde set Storm med dokumentmappen fyldt med penge. Så fik vi en ekspert i brugte sedler fra et stort dansk pengeinstitut til at vurdere, hvor mange penge, der var i kufferten, han skønnede, at 250.000 dollars godt kunne passe.

Så bad vi om at se den lejlighed, hvor billedet var taget. Den fandt vi i Korsør, hvor også kufferten befandt sig.

Mobilbeskeden der fortalte, at Morten Storm fik en stor belønning for sin indsats i aktionen.

Slettede oplysninger

Et andet eksempel var fund af slettede oplysninger. Gennem årene havde Morten Storm slettet sms’er og mails, flere computere var udstyret med krypteringer, som var lagt ind af PET eller CIA, men det lykkedes ved hjælp af en af husets it-eksperter at åbne og finde slettede beskeder på ni pc’ere, 16 telefoner og 72 sim-kort, et arbejde, der alene er opgjort til 300 timer.

It-eksperten fik designet et nyt system til at printe oplysningerne ud, og det førte bl.a. til afsløringerne af, at PET var dybt involveret i jagten på top-terroristen Abu Basir, som PET siden talte om skulle rammes ved et droneangreb.

Derudover har vi fået relevante oplysninger fra navngivne og unavngivne kilder med kendskab til sagen og de involverede.

Det sidste, der blev gjort, inden artiklerne blev trykt, var at sikre, at Morten Storm ikke befandt sig et sted, hvor han umiddelbart kunne findes.

Da det var på plads, var den første artikel klar til trykken, den blev publiceret den 7. oktober 2012, præcis et år efter, at Morten Storm havde kontaktet os første gang.

Siden er det blevet til 73 avisartikler, en række artikler publiceret på nettet, flere tv-indsalg og bl.a. en 12 minutter lang web-dokumentar, der har været offentliggjort af bl.a. CNN og New York Times.

JP Dokumentar: Den Sidste Operation

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.