Tidligere skolestart mødt af vild skepsis

Et års tidligere skolestart er ikke vejen frem, mener eksperter og lærere. Politikerne er mere positive.

Artiklens øverste billede
Skal lille Per møde i skolen som femårig, eller er det godt nok at begynde i 0. klasse som seksårig?

"Børnene kommer i skole, når de er seks år, og det skal vi ikke lave om på. Vi skal bare gøre dem mere skoleparate."

Det mener en af Danmarks mest anerkendte eksperter i pædagogik, professor Niels Egelund, om konklusionen i en anlyse fra tænketanken Kraka: At danske skolebørn kan rykke op i verdenstoppen i læsning og matematik, hvis de begynder i skolen et år tidligere end i dag.

Analysen viser, at skolebørn i lande, hvor skolebørnene klarer sig bedre end danske børn, i gennemsnit begynder et år tidligere i skolen. Men det vil ikke batte særlig meget, hvis danske børn begyndte i skolen som femårige, mener Niels Egelund.

Næsten intet Pisa-løft

Professor Niels Egelund, Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet.

"Man kunne muligvis opnå et lillebitte løft, men slet ikke det, der svarer til et års skolegang, fordi faktisk starter børnene i dag i skolen, når de er seks år. En børnehaveklasse giver næsten lige så meget som en 1. klasse, fordi børnehaveklassen i dag minder mere om en 1. klasse end for 10 år siden," siger professor Niels Egeklund, direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, til TV 2 News.

Niels Egelund er også leder af den danske del af Pisa-undersøgelserne, der er en international kortlægning og sammenligning af skolebørns færdigheder.

Han tror ikke på, at man kan opnå en fremgang i Pisa-placering ved et års tidligere skolestart eller ved at udvide børnehaveklassen til to år.

Gør 0. klasse til en del af skolen

"I mange af de lande, vi sammenligner os med i Pisa, starter man i skolen ned i fireårsalderen, nogle steder i treårsalderen. Det er klart, at skolen dér ligner børnehaven. Men det er det helt rigtige, at skolen starter, når man er seks, men hvis vi gjorde det, at vi puttede mere læring ind i børnehaveklassen og puttede mere læring i børnehaven, ville vi få et system, der ligner det, man har andre steder i verden," siger Niels Egelund til TV 2 News.

I stedet foreslår han, at man nedlægger de klassiske børnehaveklasser og indlemmer 0. klasse i den egentlige skolegang.

"Jeg foreslår, at vi holder op med at kalde det børnehaveklasse, men gør det til en rigtig 1. klasse, hvor lærere underviser og ikke pædagoger. Pædagoger er ikke uddannet til at undervise, og børnehaveklassen blev i sin tid indrettet som et tilbud til de børn, der ikke havde gået i børnehave, så de kunne vænne sig til, hvordan det var at være i en institution," siger han til TV 2 News.

Egelund: Gør børn skoleklar tidligt

"Men sådan er situationen ikke mere. I dag skal alle børn gå i børnehave, så hold dog op med at kalde det en børnehaveklasse. Det er et levn fra gamle dage," siger Niels Egelund, som efterlyser flere initiativer til at gøre børnene skoleparate, mens de går i daginstitution.

"Fremrykket skolestart vil sikkert ikke rykke mange Pisa-point. Men det vil det derimod, hvis vi gør noget ved dagtilbuddene og i højere grad gør børnene skoleparate og sørger for, at de har de kompetencer, der skal til når de er seks år og skal i skole," siger Aarhus-professoren.

Han opfordrer også politikerne til, at de er med til at gøre børnene mere skoleparate.

"Det er altså vigtigt, at vi gør børnene parate til det, der skal ske videre i livet. Der har været en vis afstandtagen til, at man skulle gøre børnene skoleparate i børnehaven, fordi børnehaven er noget i sig selv, og det synes jeg er et synspunkt, vi skal begynde at tage op. Derfor blev jeg glad, da hele daginstitutionsområdet blev flyttet over til Christine Antorini (undervisningsminister, red.) og rigtig ked af, at det nu er flyttet over til Annette Vilhelmsen (socialminister, red.)," siger Niels Egelund.

Bondo: Forhastet forslag

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, kalder det forhastet at sende børn tidligere i skole.

"Jeg synes, det er en meget forhastet konklusion. Finland er et af de lande, der traditionelt klarer sig godt i Pisa-testen, og de har ikke tidligere skolestart end Danmark," siger lærerformanden til Ritzau og peger på, at anerkendte forskere ikke støtter tidlig skolestart.

Anders Bondo Christensen peger på, at der i dag er langt mere fokus på læring i børnehaveklassen, og at skolestarten dermed i praksis allerede er rykket frem til seksårsalderen.

"Jeg er ikke sikker på, at det vil give nogen effekt at rykke den endnu tidligere frem. Børnene skal også være udviklingsmæssigt parate til at starte i skole," siger han.

Professor: Børn skal kunne lære

Heller ikke professor Stig Broström fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, er vild med tidligere skolestart.

"Der er ikke forskningsmæssigt belæg for, at det skulle være hensigtsmæssigt. Jeg tror ikke, at man vil nå et højere fagligt niveau, hvis man starter indlæringen tidligere. Børn skal også have en vis læringsparathed," siger han til Politiken.

Han siger, at børnehaveklassen i dag er langt mere præget af indlæring og mindre leg end for 20 år siden, og han mener, at det er rigtigt at sige, at "børnehaveklassen har taget et tigerspring i forhold til at indarbejde faglighed."

Politikere lytter interesseret

Analysen fra tænketanken Kraka vækker interesse oppositionspartierne Dansk Folkeparti og Venstre. Venstre erklærer sig klar til at sætte forsøg i gang "i større skala" med tidligere skolegang hos danske børn.

"Alle tiltag, der kan sikre, at danske unge bliver fagligt dygtige i forhold til det internationale arbejdsmarked, er meget velkomne," siger Venstres undervisningsordfører, Peter Juel Jensen, til Politiken. Og i DF er undervisningsordfører Axel Ahrendtsen fortaler for, at man udvider børnehaveklassern til to år.

I regeringen afviser Socialdemokraterne dog tanken om tidligere skolestart. Partiet mener, at der er andre måder at forbedre færdighederne på, skriver Politiken.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.