Slavehandel

Artiklens øverste billede
Udsnit af Lorenz de Lönbergs maleri fra 1773 af Carl Heinrich Schimmelmann (1724-1782) med tjener af afrikansk herkomst. Schimmelmann erhvervede i 1763 kronens fire store plantager på St. Croix og blev dermed Danmarks største slaveejer. Efter hans død administrerede sønnen Ernst plantagerne på familiens vegne, mens han arbejdede for at forbyde slavehandelen. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Foto: Hans Petersen

Nytårsdag 1803 sluttede et mørkt kapitel i Danmarks historie. Nu var det ikke længere tilladt at sælge slaver ved de danske forter i Afrika, sejle dem over Atlanterhavet på danske skibe eller indføre dem til de danske besiddelser i Vestindien. Danmark havde ellers i over 100 år været en mellemstor spiller i den handel og havde transporteret knap 100.000 slaver over Atlanterhavet på skibe, der hørte hjemme i den danske konges riger og lande. Nu forbød man så – oven i købet som den første nation i verden – slavehandelen.

Det skete allerede i 1792, men forbuddet trådte først i kraft den 1. januar 1803.

Initiativet kom fra finansminister Ernst Schimmelmann (1747-1831), hvis familie ejede fire store plantager på St. Croix. På den ene side var Schimmelmann påvirket af oplysningstidens frihedsidealer, på den anden side tog han bestik af økonomiske realiteter og den storpolitiske situation.

Isoleret set gav slavehandelen underskud, og der var op til 1792 en forventning om, at et forbud var på vej i den største slavehandelsnation af alle: Storbritannien. Man vurderede, at det ville være en politisk fordel at lægge sig op ad den britiske linje.

I dag er de fleste enige om, at økonomi og politik vejede tungest for kredsen bag forbuddet.

Det er i dette lys, at den 10-årige overgangsperiode skal ses. Man ville give plantageejerne i Vestindien mulighed for at få friske slaver til øerne og så ellers håbe på, at slavebefolkningen – modsat tidligere – ville reproducere sig selv.

Til dette formål ydede den danske stat endda fordelagtige såkaldte ”negerlån”. Antallet af slaver i Dansk Vestindien steg derfor fra godt 28.000 til knap 36.000 mellem 1791 og 1803. Og da overgangsperioden var ved at være slut, prøvede en gruppe plantageejere at omstøde eller i hvert fald udsætte forbuddet. De var tæt på at få kronprins Frederiks støtte, men det lykkedes tilhængerne af forbuddet at forhale sagen indtil det længe ventede engelske forbud i 1807.

Den danske slavehandel sluttede dog ikke helt i 1803.

Danskere var involveret i slavehandel i Afrika, og i den store, internationale havn på St. Thomas kunne udlændinge stadig handle slaver i transit.

Faktisk kom der på denne måde over 10.000 slaver til Dansk Vestindien mellem 1803 og 1807.

Også selve slaveriet forsatte. De første skulle blive blandt de sidste: Danmark ophævede først slaveriet i 1848 – 15 år efter briterne.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.