Hans Jørgen Bonnichsen: PET hævner sig ikke på Storm

PET kan ikke anerkende Storms arbejde, og derfor fik han ikke officiel hjælp, mener tidligere chef.

Artiklens øverste billede
Den tidligere PET-chef, Hans Jørgen Bonnichsen.

Den tidligere PET-agent Morten Storm rettede den 26. august i år henvendelse til Politiets Efterretningstjeneste (PET) for at blive opdateret på sin sikkerhed.

Storm følte sig nemlig truet på livet efter en Youtube-video, hvor militante islamister i Syrien skød til måls på billeder af ham, Anders Fogh-Rasmussen, Kurt Westergaard, Naser Khader, Lars Hedegaard og Ahmed Akkari

Islamister truer navngivne danskere

Men i modsætning til de andre afbillede danskere i videoen, bortset fra Anders Fogh Rasmussen på grund af hans eget sikkerhedssetup, blev Morten Storm ikke kontaktet af PET før efter tre uger, hvor han fik beskeden om, at PET ikke kunne hjælpe ham.

Det kan Jyllands-Posten i dag fortælle.

Kan ikke reagere anderledes

Men ifølge tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste, Hans Jørgen Bonnichsen, er der ikke tale om, at PET hævner sig på Morten Storm, fordi han har eksponeret sig selv som PET-agent og afsløret forhold om samarbejde med CIA.

"Jeg ville aldrig nogensinde kunne forestille mig, at det her skulle være tak for sidst. PET ærgrer sig over, at en agent har lade sig eksponere. Men at man har foretaget deciderede strafhandlinger ville ligge uden for min fatteevne af den etik og moral, som skal høre hjemme i hvilken som helst efterretningstjeneste," siger han til Jyllands-Posten.

Jeg ville aldrig nogensinde kunne forestille mig, at det her skulle være tak for sidst

Hans Jørgen Bonnichsen, , tidligere operativ chef hos PET.

I stedet mener den tidligere PET-chef, at efterretningstjenesten er bundet på hænderne i den aktuelle sag, da Morten Storm i modsætning til blandt andre Lars Hedegaard, Ahmed Akkari og Naser Khader har en fortid hos PET.

"Jeg kan ikke se, hvordan PET skulle have reageret anderledes. Hvis de kommer med en skrivelse, anerkender de også, at han har været deres agent. Det er under tavshedens byrde og det kan man ikke," siger Hans Jørgen Bonnichsen og uddyber.

"Jeg tror man i forbindelse med videoen har iværksat en relevant undersøgelse, risikovurdering og så foretaget fornuftige sikkerhedsforanstaltninger omkring Morten Storms person, uden han behøver at få noget som helst at vide," siger han.

Opfordrer til afgang

Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten kræver en redegørelse fra justitsminister Karen Hækkerup (S) om det præcise forløb.

Og Dansk Folkepartis Peter Skaarup opfordrer PET's juridiske chef, Lykke Sørensen til at forlade posten.

Det her bærer præg af, at man er ligeglad

Peter Skaarup, retsordfører, Dansk Folkeparti.

"Er det virkelig en tilfredsstillende måde for sikkerhedstjenesten at varetage sin opgave på, at der går tre uger, inden man svarer en tidligere medarbejder, som – med rette – føler sig truet af islamister? Det her bærer præg af, at man er ligeglad," siger han til Jyllands-Posten

Falske forhåbninger

Men ifølge Hans Jørgen Bonnichsen har efterretningstjenesten kørt sagen helt efter bogen.

"Hvis PET skrev en meddelelse tilbage til Morten Storm, hvor de takkede for godt samarbejde igennem så og så mange år, og at de derfor selvfølgelig ville yde en ekstra god service, så er jeg sikker på, at aviserne også ville offentliggøre det brev," siger han.

"PET kan ikke gå ud og bekræfte, at Morten Storm har været en tro væbner, selvom PET måske har svigtet. Det kan give forhåbninger om eksponering for kommende agenter. Jeg er sikker på, at PET har foretaget nogle vurderinger, og Morten Storm lever jo også i bedste velgående," siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Hvad synes du om PET's behandling af Morten Storm?

Deltag i debatten herunder:

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.