Annonce
Indland

Kvinder siger nej til forskning – og bliver valgt fra

Karriere: Danmark bruger millioner af kroner på at uddanne kvindelige kandidater og ph.d.er. Alligevel ender kun en minimal del med rent faktisk at nå til tops i det system, som de i højere og højere grad vælger at uddanne sig i.

Kvindernes manglende vilje til at skabe store forskerkarrierer samt forskningsmiljøets struktur betyder, at kun få danske kvindelige forskere får succes. Omkring hver sjette professor er kvinde, og dobbelt så mange mænd som kvinder opnår de faste stillinger som lektorer.

Også sammenlignet med udlandet står det sløvt til med de danske kvinder – f.eks. har alle de nordiske lande fem-otte procentpoint flere kvindelige professorer, viser den seneste rapport på området, “Norden – et steg nærmere kjønnsbalanse i forskning?”, som blev udgivet i marts.

Det er et stærkt signal, man sender til de kvindelige studerende, at man mest vil rekruttere mænd.
Marie-Louise Bech Nosch, professor, Københavns Universitet

Ifølge nye undersøgelser fra bl.a Det Frie Forskningsråd falder kvinderne ud af systemet, når de har afleveret deres ph.d.

De tager barselsorlov, undlader at tage på udlandsophold og får publiceret færre videnskabelige artikler.

Derfor er de også underrepræsenterede i institutternes ledelser og i rådene, der bevilger penge til forskning.

»Det er ikke, fordi mænd er klogere end kvinder, så det må have noget at gøre med den tid og de ressourcer, man sætter af til at stile højere og arbejde mere,« siger Peter Munk Christiansen, formand for Det Frie Forskningsråd.

Han mener, at mange kvindelige forskere vælger universitetet fra til fordel for karriereveje, der giver større sikkerhed og mere tid til familien.

For at fastholde flere af kvinderne i systemet afsatte rådet sammen med Folketinget i efteråret 110 mio. kr. i det såkaldte Ydun-program. Bevillingen har skabt enorm debat og kritiseres for at diskriminere mænd.

Andre mener, at systemet presser kvinderne ud, da det indirekte fremmer mænds mulighed for forfremmelse, mens de hæmmer kvinders.

Strukturel skævhed

Et EU-støttet forskningsprojekt undersøger i øjeblikket de barrierer, som kvinderne er oppe imod.

»I stedet for at fikse kvinderne, så de kan passe ind i systemet, skulle man fikse systemet, så det også kan rumme dem. Det nye tiltag virker derfor som symptombehandling for den strukturelle skævhed, der ligger indbygget i universiteterne,« siger Ebbe Krogh, lektor ved Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet, der er med i forskningsprojektet.

Fakta
Kvindelige professorer på universiteterne
  • Københavns Universitet: 19,9 pct.
  • Aarhus Universitet: 15,2 pct.
  • Syddansk Universitet: 13,7 pct.
  • Roskilde Universitet: 26, 7 pct.
  • Aalborg Universitet: 19,4 pct.
  • Danmarks Tekniske Universitet: 9 pct.
  • Copenhagen Business School: 16,4 pct.
  • IT-Universitetet: 33,3 pct.

Det er man i færd med i lande som Norge og Sverige, der bl.a. tillader positiv særbehandling for kvinder, når stillinger skal besættes, og universiteterne kan sanktioneres, hvis de ikke lever op til deres måltal.

Peter Munk Christiansen er enig i, at rekrutteringsmønstrene i Danmark for flere fag fortsat tilgodeser mændene:

»Der er en række videnskabelige områder, hvor kvinder har svært ved at komme igennem, og det tyder på, at miljøer med overvejende mænd reproducerer sig selv.«

Det viser også en engelsk undersøgelse fra sidste år. Den dokumenterer en udbredt oplevelse af sexisme og ulige vilkår på universiteter i Norden, hvor over halvdelen af de adspurgte kvinder mente, at de skulle arbejde hårdere end deres mandlige kolleger, og mange – særligt på professorniveau – havde oplevet diskrimination, ofte vedrørende deres evne til at reproducere sig. Hermed dømmes kvinderne ifølge forskerne mindre kompetente til forskning pga. forestillinger om, hvor deres prioriteringer ligger.

Signalværdien er vigtig

»Den skæve balance i forbindelse med rekruttering, udvælgelse og uformelle netværk gør, at kvinderne betaler en højere pris for succes end mænd og virker samtidig begrænsende for deres ambitioner,« siger Geraldine Healy, professor ved Queen Mary i London, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

En dansk kvinde, der er slået igennem inden for forskningen, er professor Marie-Louise Bech Nosch, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. Hun advarer mod konsekvenserne ved en skæv majoritetskultur.

»Det er et stærkt signal, man sender til de kvindelige studerende, at man mest vil rekruttere mænd, og at det primært er hos dem, man finder talentet. Det er ikke et signal, man ønsker at sende, men det er det, man forstår som studerende. Det tror jeg, man mister mange videnskabelige perspektiver og penge på,« siger hun.

Herhjemme er der mindre politisk styring end i Norge og Sverige, hvilket viser sig i en stor forskel i universiteternes ligestillingstiltag og rekrutteringsmønstre.

F.eks. varierer andelen af kvindelige professorer fra 9 pct. på Danmarks Tekniske Universitet til 33,3 pct. på IT-Universitetet, viser en opgørelse fra oktober.

Morten Østergaard, minister for forskning, innovation og videregående uddannelser, har dog ingen planer om at ændre i universiteternes selvstyring på området:

»Jeg mener, at universiteterne tager den uholdbare situation alvorligt, og forskellige steder er der taget konkrete initiativer. Jeg finder ikke anledning til at kritisere universiteterne på nuværende tidspunkt.«

Minister: Vi har et problem

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Byrådet i Aarhus giver undskyldning til fyrede teknik-medarbejdere
»Det er en uforbeholden undskyldning for forløbet i sagen og kulturen i afdelingen,« sagde borgmester Jacob Bundsgaard (S), da et samlet Aarhus Byråd undskyldte over for en gruppe fyrede medarbejdere i teknik og miljø. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her