Cepos: Bland FN uden om velfærden

Rettigheder: Et regeringsudvalg overvejer, om Danmark skal forpligte sig yderligere til FN-konventioner. Det vil bl.a. medføre indblanding i velfærdsområdet, advarer Jacob Mchangama, chefjurist i tænketanken Cepos.

Artiklens øverste billede
FN’s komitéer har en tendens til at blande sig i forhold, der normalt besluttes nationalt. Derfor bør de ikke have mere indflydelse, mener Jacob Mchangama fra den borgerlige tænketank Cepos. Arkivfoto: Lars Just

»Det vil være en stille revolution, som kan få nogle uoverskuelige konsekvenser.«

Sådan lyder advarslen fra Jacob Mchangama, chefjurist i den borgerlige tænketank Cepos, som nu udgiver en omfattende rapport om, hvorvidt FN skal have øget indflydelse på danske forhold.

Den slags prioriteringer, har vi i Danmark en tradition for, hører hjemme i det politiske system. Det er bl.a. derfor, vi går til stemmeurnerne.

Jacob Mchangama,

Anledningen er, at regeringen overvejer at binde Danmark yderligere til syv FN-konventioner. Et udvalg undersøger sagen, og eventuelle lovforslag skal fremsættes til februar.

Danmark har allerede ratificeret de syv konventioner, så Danmark overordnet set skal indrette sig efter dem. Udvalget undersøger nu, om de også skal inkorporeres, så de f.eks. kan tilsidesætte en dansk lovbestemmelse og skal tillægges større betydning ved domstolene.

For tre af konventionerne er der ikke klageadgang til de komitéer, der overvåger konventionerne, f.eks. den komité, der overvåger velfærdsområdet. Også det ser udvalget på.

Lokalplan som rettighed

Mchangama er kritisk over for både inkorporering og klageret og fremhæver i sin 180 sider lange rapport et eksempel fra den svenske by Örebro, hvor en kvinde med en bindevævssygdom i 2009 søgte om tilladelse til at udbygge sit hus, så der blev plads til en swimmingpool, der kunne bruges som behandling af sygdommen. Det var i strid med lokalplanen, da 45 kvm af tilbygningen ville gå ind på et område, hvor byggeri ikke var tilladt. Og hun fik nej til dispensation.

Den konkrete pool-sag har Jacob Mchangama ikke nogen speciel holdning til. Hans pointe er: Det bør svenskerne selv bestemme.

»Jeg har svært ved at se det som en menneskerettighedskrænkelse på linje med knægtelse af ytringsfrihed. Og uanset hvad så er udvidelse af et hus med en pool ikke noget, som et internationalt organ skal afgøre.«

Socialminister Annette Vilhelmsen (SF) har allerede meldt ud, at regeringen vil give klageadgang til handicapkomitéen. Hvad der skal ske med de resterende komitéer, hvor der ikke er klageadgang, vides ikke endnu.

Forkert dagpengereform

En af dem er Komitéen for Økonomiske, Sociale og Kulturelle rettigheder, der beskæftiger sig med velfærdsområdet.

Hvordan den vil reagere på klager fra danskere, giver et kig i komitéens seneste statusrapport om Danmark et fingerpeg om. Her kritiserer man bl.a., at Folketinget – i øvrigt med et stort flertal – halverede dagpengeperioden, og at unge under 25 år får lavere sociale ydelser end andre. Derfor vil det ifølge Jacob Mchangama være problematisk at give klageadgang for personer, der f.eks. er utilfredse med dagpengereformen.

»Mange af de nye rettigheder har et ressourceelement, som man ikke har i samme omfang ved de grundlæggende frihedsrettigheder,« siger Mchangama.

»Når det drejer sig om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, vil snart sagt enhver afgørelse være politisk kontroversiel og handle om ressourcefordeling,« siger han og kritiserer også, at komitéerne lider af »tunnelsyn« og f.eks. mener, at der altid skal afsættes maksimale budgetter til handicappede, sundhed, kultur, eller hvad der er nu er komitéens specialområde.

»Den slags prioriteringer, har vi i Danmark en tradition for, hører hjemme i det politiske system. Det er bl.a. derfor, vi går til stemmeurnerne. Nogle mener, at hvis vi skærer i dagpenge, efterløn og kontanthjælp, så får vi bedst den vækst, der kan bekæmpe fattigdom. Og andre har det modsatte synspunkt. Det bliver dybt problematisk, hvis komitéer pludselig på den måde skal gribe ind i den demokratiske proces,« siger Cepos-juristen, som også mener, at komitéerne mangler kendskab til de lande, de træffer afgørelser om, har tendens til at blive politiske og leverer afgørelser af »en svingende kvalitet«.

Modargumentet fra tilhængerne af klageret er, at et land kan undlade at følge komitéerne, men til det siger Mchangama:

»Det er ikke formelt, juridisk bindende, men Danmark har flere gange fulgt afgørelserne, f.eks. på familiesammenføringsområdet. Og for mig at se giver det ikke mening at give klageadgang til nogle komitéer, hvis vi på forhånd ved, at vi ikke har tænkt os at følge deres afgørelser.«

Dobbeltdækning

Den anden måde, som Danmark kan bevæge sig længere ad FN-sporet på, er ved at inkorporere konventionerne i dansk lov, så de får større gennemslagskraft i f.eks. danske retssager. Også her advarer Mchangama:

»Problemet er, at konventionerne ofte er skrevet som politiske programerklæringer og ikke har præcise beskrivelser af, hvad rettighederne går ud på. Eksempelvis står der i konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, at man anerkender retten til tilstrækkelig levefod, og at staterne skal sørge for det højst mulige niveau af fysisk og psykisk sundhed. Men hvad betyder det? Det er stærkt problematisk, hvis domstole lige pludselig skal begynde at fortolke på sådan nogle bestemmelser.«

I USA skal Højesteret vel ofte forsøge at tage stilling til floromvundne vendinger?

»Men det er også en national forfatning, som har været der siden 1789, ikke en international konvention. Desuden er det amerikanske rettighedskatalog langt mindre omfattende. Som en generalisering kan man sige, at amerikanerne har valgt at have relativt få rettigheder, hvor beskyttelsen til gengæld er stærk.«

Mchangamas anbefaling er, at regeringen udelukkende inkorporerer torturkonventionen, som indeholder en præcis og konkret beskrivelse af, hvad tortur er. Derudover skal vi ratificere en særlig tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (ERMK), som lukker nogle huller ift. diskrimination.

Resten bør man sige nej til, siger han:

»Vi har allerede ERMK. Hvorfor skal vi have flere konventioner, som handler om det samme? Hvis vi tager en 17-årig, handicappet pige med indvandrerbaggrund, så er hendes grundlæggende rettigheder beskyttet af fem-seks forskellige konventioner. Det mudrer beskyttelsen.«

Ifølge hans research omfatter konventionerne i alt 459 forskellige rettigheder.

»Vi udvander menneskerettigheds-begrebet, hvis alle de 459 rettigheder lige pludselig skal være en del af dansk ret og have samme status.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.