Kommuner spekulerer i mikro-fleksjob

Find et fem timers job til en ledig fleksjobber og spar kommunekassen for tusindvis af kroner.

Sådan lyder en opskrift, som flere kommuner er i fuld gang med at realisere. Det betyder, at de kan spare millionbeløb på at oprette mikro-fleksjob på fem timer til ledige fleksjobbere, der ellers i mange tilfælde er visiteret til at kunne arbejde i flere timer.

Glostrup Kommune opretter en lille snes af de såkaldte mikro-fleksjob og har regnet sig frem til en årlig besparelse på 66.000 kr. pr. person. I både Randers og Fredericia etableres der 100 af de korte fleksjob inden for forskellige kommunale institutioner.

Metoden skæpper i kommunekassen, fordi kommunen sparer udgiften til ledighedsydelsen, der efter 18 måneder er en ren kommunal udgift. Når personen i stedet kommer i et fleksjob, skal kommunen kun betale løn for de fem timer, mens staten betaler 65 pct. af resten af fleksjobydelsen.

Hvis kommunen derimod opretter et fleksjob på 10 timer, er besparelsen kun på godt 19.000 kr. om året i forhold til, hvis fleksjobberen skulle have fortsat på ledighedsydelse.

Fleksjobreformen, der trådte i kraft den 1. januar, giver kommunerne mulighed for at finde eller oprette fleksjob på helt ned til fem timer og mindre, hvor grænsen tidligere reelt var 12 timer. Derfor har kommunerne travlt med at oprette mikro-fleksjob i deres egne institutioner. Men modellen bliver kritiseret og karakteriseret som kassetænkning af både arbejdsmarkedseksperter, arbejdsgiverforeningen og fra hver sin politiske side i Folketinget af Liberal Alliance og Enhedslisten.

»Det er åbenlyst, at man forsøger at forbedre den kommunale økonomi på bekostning af statens. Desværre er konsekvensen også, at man ikke udnytter fleksjobbernes ressourcer optimalt, fordi man bliver belønnet for at lade dem arbejde så kort tid som muligt,« siger underdirektør Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Han efterlyser en reform af hele refusionssystemet.

100 fleksjob i Fredericia

Fredericia Kommune er i gang med at oprette 100 fleksjob á fem timer om ugen. De kan kun søges af personer, der har været ledige i mindst 18 måneder. På det tidspunkt falder statsrefusionen væk, og kommunen skal selv betale hele ledighedsydelsen.

Størstedelen af de ledige fleksjobbere er ifølge arbejdsmarkedschef Mogens Bak Hansen vurderet til en arbejdsevne på mere end fem timer om ugen, men han forstår ikke kritikken.

»Vi har en kæmpe gruppe af langtidsledige fleksjobbere. Dem vil vi sindssygt gerne have i gang. Vi ville ikke have råd til at lave denne indsats, hvis vi skulle ansætte dem på mange flere timer,« siger Mogens Bak Hansen.

De 100 fleksjob indgår i en plan om at få folk i arbejde, der samlet set skal give en besparelse i Fredericia på 4,5 mio. kr. næste år.

Krisen har været hård ved de ledige fleksjobbere, der har svært ved at finde job. Nogle er meget motiverede, mens andre kan være i tvivl om deres egen arbejdsevne efter flere år som ledige. For dem vil det være lettere at starte blødt, siger Mogens Bak Hansen, der afviser, at der er tale om spekulation i refusionsordningerne.

»For mig er det ikke refusionsgymnastik. Det er klart, at det er med til at finansiere, at vi kan ansætte dem, men den gode effekt skulle gerne ligge i, at de kommer i gang på arbejdsmarkedet og får udviklet sig, så de kan komme op i tid og tage andre job,« siger Mogens Bak Hansen.

Social kassetænkning

Randers Kommune har netop oprettet 40 af de såkaldte mikro-fleksjob på fem timer og derunder og regner med at oprette i alt 100 af slagsen. Også her er målgruppen ledige fleksjobbere, der har været på ledighedsydelse i 18 måneder.

Jobcenterchef Ole Andersen fra Jobcenter Randers lægger ikke skjul på, at initiativet hænger sammen med, at kommunen får den fulde udgift efter 18 måneder.

»Folk må gerne kalde det for kassetænkning, men det er med et godt socialt perspektiv. Selvfølgelig tænker vi også på kommunens økonomi,« siger han.

Men er der så ikke nogle af dem, der har fået et fem timers fleksjob, som i virkeligheden skulle have haft et 10 timers fleksjob?

»Jo, det kunne de sagtens, men nu har vi lavet et setup, der siger under seks timer, så det hænger økonomisk sammen. Det er, hvad vi kan tilbyde dem. Men det giver dem en stor livskvalitet, og det synes jeg også, at man skal tage med i betragtningen. Der er heller ikke noget, der forhindrer dem i at arbejde mere end fem timer. Vi tilbyder bare ikke løn til mere,« siger Ole Andersen.

Gerne korte forløb

I Glostrup Kommune peger jobcenterchef Claus Oppermann på, at lovgivningen i sig selv er præget af incitamenter til at ansætte fleksjobbere i få timer.

»Hellere fem timer end ingenting. Der er både tale om en gevinst for borgeren og for den kommunale økonomi. Og set ud fra et samfundsmæssigt helikoptersyn er udgiften jo stort set den samme,« siger han.

Kommunerne har ovenikøbet mulighed for en ekstra økonomisk gevinst. Som følge af finansloven for 2013 er der afsat penge til en bonus på 25.000 kr. til arbejdsgivere, der ansætter en fleksjobber med en arbejdstid på 10 timer om ugen eller mindre. Der er penge til 1.320 bonusser i år.

Hos Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, LAFS, mener formand Hans Dankert, at det er problematisk, når kommunerne tager udgangspunkt i økonomien og et bestemt timetal frem for at se på, hvor mange timer hver enkelt kan klare at arbejde.

»Der er et element af kassetænkning i det, men det er ambivalent, for med de mange ledige fleksjobbere må vi også være glade for alle nye job,« siger Hans Dankert.

Men modellen bliver kritiseret fra hver sin side af Folketinget:

Hos Liberal Alliance mener arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen, at der er tale om et hul i lovgivningen, og at man i øvrigt ikke skal oprette, hvad han kalder for »kunstige job«.

»Det viser, at der er behov for en reform af hele refusionssystemet, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) også har lovet,« siger han.

Kassetænkning

Ifølge aftalen om fleksjob- og førtidspensionsreformen skal regeringen komme med et forslag til en reform af refusionssystemet. Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen, kalder ordningen for »ren kassetænkning«.

»Vi advarede mod det, og det er et direkte resultat af selve reformen, som vi heller ikke kunne støtte. Samtidig bryder det med overenskomstmæssige principper, hvis man arbejder mere, end man får løn for i et fleksjob,« siger han.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil nu se nærmere på, om fleksjobordningen bliver misbrugt:

»Det er ikke i orden, hvis der er kommuner, som opretter mange små fleksjob på et bestemt timetal uden hensyn til den enkeltes arbejdsevne. Man skal huske på, at fleksjobordningen laves af hensyn til mennesker med nedsat arbejdsevne –især syge eller folk med handicap. Ikke af hensyn til den ene eller anden kommunekasse.«