Annonce
Indland

Gode karakterer spiller afgørende rolle for, at social arv kan brydes

Folkeskolen: Unge fra vanskelige sociale forhold har tre gange så dårlige odds for at få en ungdomsuddannelse som unge med stærk baggrund. Men en god skolegang kan for alvor øge disse unges chancer, viser ny analyse.

André Bruun er en af de 25-årige unge, der ikke har taget en ungdomsuddannelse. Nu satser han på, at han igennem sit job i Netto i Odder kan tage interne kurser i butikskæden og på den måde få en uddannelse, der kan give ham et grundlag for at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Foto: Jan Dagø

Når forældre i dag sender deres børn af sted til første skoledag efter ferien, skal de puffe godt på, for at deres børn kommer ud af skolen med gode karakterer.

Alene ved at styrke de unges faglighed kan man forbedre deres chancer for at få en ungdomsuddannelse, uanset den unges baggrund.
Mie Dalskov Pihl, senioranalytiker, AE

For en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at gode karakterer er en helt afgørende faktor, når det gælder elevernes chance for at få en ungdomsuddannelse – uanset hvilke sociale forhold børnene kommer fra.

Analysen viser, at hvis en pige i 9. klasse kan arbejde sig op på et karaktergennemsnit på mellem 9 og 10 efter den gamle karakterskala ved folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, så øger hun sine muligheder for at gå videre på en ungdomsuddannelse med næsten 13 procentpoint. Til sammenligning øger det kun hendes muligheder med knap tre procentpoint, at hendes forældre har en høj indkomst, eller med godt et procentpoint, at hun går i en privatskole frem for en kommuneskole.

Tilsvarende vil en dreng, der i 9. klasse opnår et karaktergennemsnit på mellem 9 og 10, øge sine chancer for at få en ungdomsuddannelse med knap 16 procentpoint, hvilket også ligger langt over betydningen af faktorer som forældrenes indkomst og uddannelse.

40 faktorer undersøgt

Tallene fremkommer ved, at AE har undersøgt uddannelsesforholdene for alle de ca. 51.000 unge, der var 25 år ved årsskiftet mellem 2011 og 2012. Ud af dem havde 23 pct. ikke fået en ungdomsuddannelse.

AE har målt i alt 40 forskellige faktorer hos de unge – fra forældrenes indkomst, uddannelse, boligform og civilstand til børnenes opvækst, skolegang og en eventuelle sociale problemer. Målet var at udpege de faktorer, der henholdsvis støtter eller svækker muligheden for at få en ungdomsuddannelse.

Analysen konkluderer overordnet, at unge fra vanskelige sociale forhold har tre gange så dårlige odds for at få en ungdomsuddannelse sammenlignet med unge med en stærk baggrund. De konkrete tal skærer den sociale slagside ud i pap:

Hvis unge er vokset op i familier, der hører til i gruppen af de 30 pct. laveste indkomster, får kun 3 af 10 af disse unge en ungdomsuddannelse. I familier med de højeste indkomster er det 9 af 10.

Boligforholdene spiller også ind. Blandt de unge, der er vokset op i en almen bolig, får 6 af 10 en ungdomsuddannelse, mens det gælder for 8 af 10 blandt alle andre unge.

Er den unge vokset op med en enlig forælder, får kun 6 af 10 en ungdomsuddannelse, mens det gælder for 8 af 10, der ikke er vokset op hos enlig forældre.

Og kommer en ung fra en ufaglært familie får 6 af 10 en ungdomsuddannelse, mens det gælder mindst 8 af 10 af de unge, hvis forældre har en kort eller mellemlang videregående uddannelse, og hele 9 af 10, hvis forældre har en lang videregående uddannelse.

For de særligt sårbare unge slår forskellen specielt stærkt igennem. Hvis de unge har været anbragt uden for hjemmet, eller hvis der har været sat andre lignende foranstaltninger i gang over for den unge, får kun omkring en tredjedel af disse unge en ungdomsuddannelse. Og blandt de unge, der har været sigtet for kriminelle forhold, er det kun godt halvdelen, der får en ungdomsuddannelse.

»Påfaldende effekt«

Alle disse konstateringer kommer ikke som den store overraskelse for analytikerne i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, for betydningen af den sociale arv er påvist mange gange før.

Imidlertid går analysen i sin konkrete gennemgang af en hel årgang 25-årige ud fra 40 målbare faktorer et skridt videre og fastslår, hvilke konkrete faktorer, der isoleret set er med til at forbedre unges muligheder for at få en ungdomsuddannelse.

Og her viser det sig, at de gode karakterer i skolen skiller sig tydeligt ud.

Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE siger:

»Det er påfaldende at se, hvor stor effekt gode resultater i folkeskolen i dansk og matematik har. Alene ved at styrke de unges faglighed kan man forbedre deres mulighed for at få en ungdomsuddannelse, uanset den unges baggrund. Sagt på en anden måde kan man ved at hjælpe de unge til gode resultater i dansk og matematik til en vis grad kompensere for eksempelvis sociale forhold.«

Hun opfordrer skolerne til at tage analysens konklusioner til sig og fokusere på at forbedre elevernes faglighed i folkeskolen, især i dansk og matematik.

»Hvis forældre og lærere skulle stå på den første skoledag og spørge sig selv, hvordan de bedst forøger børnenes muligheder for at klare sig så godt, at de kan få en ungdomsuddannelse, er svaret, at det mest effektive redskab er at klare sig så godt i skolen, at de får høje karakterer,« siger Mie Dalskov Pihl.

Hendes vurdering støttes af professor Anders Holm fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, som har forsket i forhold vedrørende den sociale arv.

»Karaktererne er den enkeltfaktor, som betyder mest for, om en elev fra folkeskolen kommer videre i uddannelsessystemet. Hvis man skal øge et barns chancer for at få en ungdomsuddannelse, så er det mest enkle og effektive redskab at forbedre elevens kognitive færdigheder. Det er også enklere at skrue på den knap, end det er at skrue på de knapper, der har at gøre med elevens socioøkonomiske forhold.«

De første år er afgørende

Anders Holm tilføjer, at selv om en god skolegang er det mest effektive middel til at øge de unges chancer for at få en ungdomsuddannelse, så sker uddelingen af gode eller dårlige odds for de unge langt tidligere.

»Skolen kan gøre noget; men den kan ikke gøre nær så meget, som forældrene har gjort, allerede inden barnet møder op i skolen på den første skoledag. Det helt afgørende for børnenes udviklingsmuligheder er den stimulering, som barnet får i de første tre leveår. De børn, der er blevet stimuleret af forældrene, kommer med et forspring. De, der ikke gør, er bagud fra første skoledag.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Danmarksbilleder: Farmor i sigte

Jyllands-Postens fotografer er vidner til både hverdagen og livets store begivenheder. Følg med her og se et nyt danmarksbillede alle hverdage.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her