9.z fik alligevel det sidste ord
"Vores ungdom er ikke tabt, fordi vi ikke klarede nogle tilfældige prøver," konkluderer Danmarks mest kendte 9. klasse.
I et halvt år havde de et kamerahold til at forstyrre i timerne.
I fire uger sad det meste af Danmarks vågne tv-seere og fulgte med i deres liv.
Og bagefter var de genstand for en offentlig debat, som langt hen ad vejen var særdeles kritisk over for deres indsats og holdning.
Hvor mange personer ville lige kunne holde til sådan et år?
Karakterer langt over snittet
Men det gjorde Danmarks mest kendte 9. klasse - 9.z på Holme Skole, som netop har været igennem 9. klasses afgangsprøver med et karaktersnit langt over gennemsnittet for danske 9. klasser.
De 31 elever endte med et karaktergennemsnit på 7,71 for de bundne prøvefag - langt over landsgennemsnittet fra 9. klasses bundne afgangsprøver sidste sommer, der landede på 6,6.
Sideløbende med eksamen har eleverne haft overskud til at deltage i Holme Skoles årsskrift, hvor rigtig mange siders omtale viser, at tv-dokumentaren "9.z mod Kina" var skolens største begivenhed i det forløbne skoleår.
"Ungdommen er ikke tabt"
Og eleverne har spidset blyanten i årsskriftet, som er fuldt af skarpe holdninger til dokumentaren og tilværelsen som tv-berømthed.
Sofie BL er for eksempel ikke enig med de mange, som har gjort sig morsomme over, at 9.z i både paratviden og flere sammenligninger med en kinesisk 9. klasse ikke så for heldige ud.
Jeg synes, der blev lagt alt for meget vægt på, at hele denne sammenligning var en konkurrence - næsten på liv og død.Sofie BL, 9.z
"Hele vores ungdom er ikke tabt, fordi vi ikke klarede nogle tilfældige prøver nær så godt som nogle, der går i skole i 12 timer hver dag og ikke har noget liv ved siden af," siger Sofie, som efter sommerferien starter på gymnasiet,
"Vi skal nok nå det, vi skal nå"
Hun er også kritisk over for den grundlæggende præmis i DR-dokumentaren: At Holme-eleverne skulle konkurrere direkte med eleverne fra den kinesiske by Harbin.
"Jeg synes, der blev lagt alt for meget vægt på, at hele denne sammenligning var en konkurrence - næsten på liv og død. Jeg havde opfattet det som om, det var en harmløs sammenligning og ikke en konkurrence, hvor der pludselig blev talt om arbejdspladser og vores fremtid," siger Sofie BL og tilføjer - nærmest profetisk og et stykke tid inden de vellykkede afgangsprøver:
"Vi går trods alt kun i 9. klasse, og vi skal nok nå det, vi skal nå."
Mere fokus på disciplin og faglighed
Flere af klassekammeraterne synes, at det var interessant at spejle den danske folkeskole i den kinesiske. Den afslørede nemlig store forskelle, som man godt kunne tænke lidt over i begge lande, mener flere elever.
"Jeg synes bestemt, at vi kan lære meget af den respekt og taknemmelighed, kineserne har over at gå på Harbin (skolen, red.), men omvendt kunne kineserne også lære meget af, at vi har personlige holdninger, og vi er gode til at tage initiativ," siger Cecilie, som om få uger starter i 10. klasse på privatskole i Aarhus.
Martin, der skal på efterskole, efterlyser mere fokus på "disciplinen og det faglige."
"Først efter at jeg har set udsendelserne, er det gået op for mig, at der mangler fokus og vilje i timerne, og jeg tror, at vi må acceptere, at der skal ske forandringer," mener Martin.
Lærere dummede sig i paratviden
Blandt de mest omdiskuterede sekvenser i dokumentaren var en stribe elever, der på tilsyneladende banale paratviden-spørgsmål trådte i spinaten og svarede forkert.
Skoleleder Allan Hjortshøj har flere gange kritiseret, at eleverne gik ind til spørgsmålene helt uvidende om, at de skulle have 13 spørgsmål - affyret som en maskingeværsalve.
Så kan enhver svare forkert, mener skoleledeleren, og han fik sin tese bekræftet ved skolens dimissionsfest for nogle dage siden. Her havde eleverne fra 9.z vendt situationen om og udsatte deres lærere for 30 hurtige spørgsmål på paratviden.
"Ikke én af lærerne undgik at dumpe i og svare stik modsat af det, de ville have gjort," siger Allan Hjortshøj.
Skuffet over vinkling
I årsskriftet siger flere af eleverne, at de ville have sagt nej til at deltage, hvis de havde vidst, hvordan de ville komme til at fremstå på tv-skærmen.
"Jeg synes, at de ting, de tog med mig, var super unfair og havde jeg vidst, at de ville klippe det sådan, så havde jeg 100 procent sagt nej til at være med," siger Sofie BR.
En af eleverne, Anna, fik særlig opmærksomhed, da hun svarede, at 50 procent af 200 er 40.
"Men det gør mig ikke så meget. Jeg troede, jeg svarede på 20 procent af 200, men jeg griner af det og tænker, at de ikke kender mig rigtigt," siger Anna, som siden fik 12 i skriftlig matematik.
Grænseoverskridende, men super
Langt de fleste, som er kritiske over for DR-dokumentaren, siger dog, at de ikke ville have undværet at være med i den. Også selvom det for mange var en omvæltning pludselig at være et kendt ansigt.
"Indtil her for nylig har jeg kun mærket det fra familien, der jo havde nogle kommentarer, men da jeg besøgte min kommende efterskole, havde næsten alle set mig i tv, og jeg blev lidt flov over det," siger Ellen, mens Sofie D kalder oplevelsen for "grænseoverskridende".
"At læse artikler i de store aviser om os har været ret surrealistisk, men da det har skabt debat, er det jo bare super," siger Sofie, som skal i 10. klasse.
David, som også skal i 10. klasse, har mødt "negativitet" på gaden, og den kommende efterskoleelev Sara siger, at de positive kommentarer er "fede", men at man godt kunne fortryde at hun har været med, når man får at vide, at man går i en "forfærdelige klasse".
Her er flere citater fra årsskiftet på Holme Skole
"Jeg synes ideen om at sammenligne en dansk klasse med en kinesisk umiddelbart lød interessant. Det var dog let at dreje det til noget, som det slet ikke er. Man blev hurtigt klar over, at det var det sidste, der blev lagt vægt på, og alt i alt mener jer, at der kun har været problemer med dette projekt. Det var lidt sjovt at se os som klasse og gense nogle episoder, man kunne huske, men tanken om at hele Danmark så med, var ikke rar. Hvis der er noget jeg har lært, er det, at medierne ofte misbruger deres magt.
Sofie BL, som skal på gymnasiet
"Det bedste afsnit var nok det sidste, hvor vi slog kineserne i engelsk."
Daaha, som skal i 10. klasse
"Jeg synes, vi blev lidt snydt og endte med en lang næse. Det husker jeg til næste gang! Jeg har også lært, hvordan der bliver manipuleret på tv, og at man ikke skal tro på alt hvad der bliver skrevet i aviser, på nettet eller det, der bliver vist i fjernsynet."
Olivia, som skal i gymnasiet
"Ja, jeg er skuffet over programmet."
Stefan, der blev portrætteret som en elev, der ikke lavede lektier, og som nu skal i 10. klasse
"Jeg synes, de har vinklet nogle ting i vores klasse, som viser et helt forkert billede. Der virker det som om, vi larmer hele tiden og er meget udisciplinerede, hvilket ikke er rigtigt. Det var især udsendelse 2, at det var slemt, og det er det afsnit, der er blevet fokuseret mest på. Det gør ondt, at blive kritiseret for noget, som man ikke mener, er et rigtigt billede."
Celina, som nu skal i 10. klasse
"Jeg ville godt have haft, at de havde sammenlignet med en folkeskole i stedet for en eliteklasse. Jeg synes ikke, det var en fair sammenligning overhovedet, og jeg synes, der var vigtige ting i forhold til udsendelserne, de ikke havde fortalt os. - f. eks. at der ville komme et afsnit om disciplin. Men alt i alt synes jeg, det har været fint."
Line, som også skal i 10. klasse