9.000 km el-ledninger skal graves ned

Hovedparten af de godt 9.000 kilometer højspændingsledninger i Danmark skal graves ned i jorden, mener et bredt politisk flertal i Folketinget.

Det skal være slut med kæmpestore højspændingsmaster, der skæmmer naturen og muligvis gør mennesker og dyr syge med deres stråling, mener et politisk flertal i Folketinget.

Venstre vil have de fleste højspændingsledninger gravet ned i løbet af de næste 10 år, mens Dansk Folkeparti vil fritage strømmen for moms og bruge de sparede momskroner på at grave kabler ned.

Også SF og De Radikale vil have fjernet de ofte forhadte el-ledninger. De konservative vil grave så mange kabler som muligt ned, men ikke for enhver pris.

I fredags besluttede el-transmissionsselskabet Energinet.dk efter politisk pres at grave et højspændingskabel ned under et naturskønt område ved Varde i stedet for som planlagt at rejse 27 kilometer højspændingsmaster.

Den beslutning vil formanden for Folketingets Energiudvalg, Eyvind Vesselbo (V), nu følge op:

»Det er et godt første skridt. Nu bør vi lave en plan for den øvrige del af højspændingsnettet, der også skal i jorden. Målet skal være at få lagt stort set hele nettet ned i jorden i løbet af 10 år. Vi skal begynde med de master, der belaster naturen og borgerne mest.«

Hos Energinet.dk er kommunikationsdirektør Hans Mogensen klar til at tage udfordringen op.

»Hvis politikerne ønsker at fjerne alle højspændingsledninger i Danmark, vil det være en kæmpeudfordring for os. Det vil være dyrt, og der er nogle tekniske problemer i forhold til de største ledninger på 400 kilovolt.«

Ifølge et groft skøn fra Energinet.dk vil det koste 30-50 mia. kr., hvis man over 20 år ønsker at fjerne alle eksisterende 400 kilovolt el-ledninger og grave alle fremtidige ledninger ned. Nøjes man med de 8.000 km 132-150 kilovolt, bliver udgiften 5-10 mia. kr.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.