Nedkøling kan redde liv

En ny behandlingsmetode, hvor man nedkøler patienter efter hjertestop, er ved at blive indført på københavnske hospitaler. Internationale undersøgelser viser, at det kan redde menneskeliv, men formanden for Hjerteforeningen, Torsten Toftegaard Nielsen, advarer mod hastværk.

Danskere, som pludseligt falder om på gaden med hjertestop, kan se frem til at blive lagt på is umiddelbart efter indlæggelse. Det sker allerede på Amager Hospital og Gentofte Hospital, som i godt et år har nedkølet patienter efter hjertestop. I løbet af vil Rigshospitalet også indføre den nye behandlingsmetode.

Ifølge undersøgelser fra den Internationale Komité for Genoplivning kan en hurtig nedkøling af kroppen efter hjertestop redde menneskeliv og mindske risikoen for alvorlige hjerneskader.

Freddy Lippert, som er formand for Dansk Råd for Genoplivning og overlæge på Rigshospitalet, mener, at behandlingsmetoden med fordel kan indføres på alle hospitaler i Danmark med en intensiv afdeling.

»Resultaterne fra de internationale undersøgelser er så sikre og veldokumenterede, at Dansk Råd for Genoplivning og Europæisk Råd for Genoplivning klart anbefaler behandlingsmetoden. Desuden er omkostningerne og bivirkningerne ved behandlingen små,« siger Freddy Lippert.

Selvom de praktiske erfaringer med behandlingsmetoden i Danmark er relativt små, har man kunnet dokumentere en positiv effekt på patienterne.

»Vi har et indtryk af, at det går patienterne bedre efter nedkøling. Ligesom i de internationale undersøgelser erfarer vi, at man redder cirka 20 procent flere liv,« siger Henrik Guldager, som er overlæge på intensiv afdeling på Amager Hospital.

Dette synspunkt bliver bakket op af Anders Larsson, som er professor i intensiv medicin på Gentofte Sygehus. Han var med til at nedkøle de første patienter på hospitalet og bekræfter, at de første behandlinger er gået godt.

»Jeg har ingen betænkeligheder ved at bruge nedkøling efter hjertestop. I forhold til at man kan redde liv, er bivirkningerne ekstremt små,« siger Anders Larsson.

Advarsel

Der er dog andre specialister, som er uenige. Formanden for Hjerteforeningen og overlæge på Skejby Sygehus ved Århus, Torsten Toftegaard Nielsen, advarer mod, at man indfører en så ny behandlingsform på landets hospitaler uden at lave egne eksperimenter med nedkøling af patienter.

»De internationale undersøgelser er lige tynde nok til, at man kan anbefale det generelt. Jeg mener ikke, at man kan sige, det er en veldokumenteret behandlingsform,« siger Torsten Toftegaard Nielsen.

Ifølge Torsten Toftegaard Nielsen er der ingen national afklaring på området, og derfor kan man fra Hjerteforeningens side ikke anbefale at indføre behandlingen, uden at man har set nærmere på sagen.

»Det er ikke urimeligt at tro, at behandlingsmetoden kan virke, men nogle læger er for godtroende, og man begår en fejl, når man ikke undersøger metoderne godt nok,« siger Torsten Toftegaard Nielsen.

Lige nu er det op til de enkelte sygehuse, om de vil rette sig efter de internationale anbefalinger og indføre behandlingen. I Hovedstadens Sygehusfællesskab drøfter man i øjeblikket, om behandlingen skal være en fælles praksis for alle sygehuse i københavnsområdet.

indland@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.