Flertal for rygeforbud på arbejdspladser

Flere og flere arbejdspladser indfører rygeregler og rygeforbud, og nu er der i befolkningen for første gang flertal for at få et generelt forbud mod rygning inden døre på arbejdspladserne.

54 procent går ind for et forbud, og det er et markant spring i forhold til en tilsvarende undersøgelse for et halvt år siden, da kun 42 procent svarede ja til et rygeforbud på arbejdspladserne.

Ikke overraskende er det især de unge, der går ind for et forbud. Men først hos de over 56-årige er modstanderne mod rygeforbud i overtal.

Undersøgelsen er foretaget for 16 sundhedsorganisationer, fagforeninger og brancheforeninger, som er gået sammen om at arbejde for et rygeforbud på arbejdspladser og i det offentlige rum.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen