EU-forslag om pensioner kan blive dyrt for statskassen

Finansminister Thor Pedersen (V) kan i disse år glæde sig over, at milliarder af kroner fra danskernes pensionsformuer strømmer ned i statskassen. Men et EU-forslag, der skal gøre det nemmere at tage sin pension med, når man flytter eller tager arbejde i et andet EU-land, kan betyde et alvorligt indhug i den danske stats indtægter.

Det er EU-Kommissionen, der har fremsat forslaget, der skal sikre, at lønmodtagere ikke mister deres pensionsrettigheder, når de skifter arbejde. Formålet er at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor de enkelte EU-lande, men også på tværs af landegrænserne. Den danske regering støtter tanken bag forslaget, fremgår det af et notat til Folketinget.

Regeringen og en række organisationer, der er blevet hørt om forslaget, peger desuden på, at det er vigtigt, at der tages hensyn til særlige nationaleonale forhold. Samtidig advarer Amtsrådsforeningen imod, at fælles EU-regler kan føre til skattespekulation.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen