Feriebiler med bagsæde-film - og ro

Danskerne køber elektronik til bilen som aldrig før.

Forhandlerne har travlt med at installere GPS-navigationsudstyr og hjemmebiograf til ungerne på bagsædet her kort tid før turen går sydpå, oplyser DR Regionalen.

- Det går forrygende, for salget er mangedoblet i forhold til sidste år.

Prisniveauet er kommet ned i et leje, hvor folk godt vil betale for at få ro hele vejen til Italien, fortæller Jean Ladehoff, der er indkøbschef for elektronik i Dansk Supermarked.

Hos Bildillen/BileXperten mærker de også interessen, fortæller marketingschef Steffen Dam.

- Vi sælger og udlejer alt, hvad vi kan få fat i, siger han til DR Regionalen.

Hos Bildillen i Holbæk har indehaveren Pierre Schou så travlt med at montere fladskærme i bilsædernes nakkestøtter og GPS-udstyr, at han må hyre ekstra montører til at hjælpe sig.

- Da der her grej kom frem, var det rent ud sagt blærerøvene, der købte det.

I dag er det hr. og fru Danmark, der køber det og vælger at gøre lidt ved bilen frem for at købe nyt køkken, siger Pierre Schou.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen