EU vil fortsætte kontroversielle fiskeaftaler med u-lande

EU's fiskerikommissær, Joe Borg, afviser at pille ved de kontroversielle fiskeaftaler, der ifølge flere miljøorganisationer gør det muligt for statsstøttede EU-fiskere at tømme ulandes fiskeressourcer og ødelægge livsgrundlaget for lokalbefolkningen i en række afrikanske kystlande.

- Der er en række partnerskabsaftaler på plads, og vi må se, hvordan de fungerer, før vi overvejer at ændre dem, siger Borg.

Hvis den nye maltesiske EU-kommissær rører ved disse aftaler, lægger han sig ud med store fiskenationer som Spanien og Portugal. Ordningens kritikere har længe peget på, at EU med den ene hånd giver ulandsbistand, mens den anden hånd fjerner fattige landes næringsgrundlag. /ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen