Fakta: De fem søjler i islam
De fem søjler er ifølge muslimer det fundament, som islam hviler på. Søjlerne beskriver de ritualer, som muslimer skal udføre.
Trosbekendelse
Trosbekendelsen udtales som en del af bønnen. Den kan formuleres på flere måder, men budskabet er, at "der er ingen gud foruden Gud", og at "Muhammed er hans profet".
Bøn
Bønnen (salah) skal foregå fem gange om dagen mellem daggry og solopgang, over middag, om eftermiddagen, efter solnedgang og om natten.
I muslimske lande er det en mu'adhdhin, der kalder de troende til bøn ved at råbe i højttalere ud over byen.
Muslimer skal vaske deres ansigt, hænder, arme og fødder inden bønnen
Bønnen foregår på et specielt bedetæppe med ansigtet rettet mod Mekka, hvor profeten Abraham byggede det første hus til ære for Gud (Kabaen)
Under den islamiske bøn skifter den bedende mellem stående og foroverbøjet stilling, samt knælende og med panden mod underlaget.
Bønnen fremsiges på arabisk og indeholder koranens første kapitel, koranvers og en fredshilsen.
Ud over de obligatoriske fem daglige bønner beder muslimer frivillige bønner om natten og ved specielle lejligheder som f.eks. højtider, begravelse, jordskælv og tørke, sol og måneformørkelse.
Tidspunkter for bøn
Fajr: Morgenbønnen, der ligger mellem solopgang og morgendæmring.
Zuhr: Bønnen ligger umiddelbart efter middag og foretages fra efter zenit (hvor solen er på det højeste) og indtil eftermiddag.
Asr: Bønnen ligger mellem eftermiddag og aften på det tidspunkt, hvor en genstands skyggelængde mindst er genstandens egen længde.
Maghrib: bedes umiddelbart efter solnedgang
Isha: bedes i tidsrummet mellem natmørket (halvanden time efter solnedgang) og midnat.
Almisse
Muslimer betaler en socialskat, der går til velgørende formål for muslimer og administreres af det offentlige.
Muslimer giver også en frivillig almisse, der typisk bliver uddelt efter Ramadan. Den går til alle trængende i samfundet uanset religiøst tilhørsforhold.
Faste
Ramadanen er muslimers årlige faste i den 9. måned i den islamiske kalender
Ifølge Koranen må muslimer ikke spise, drikke eller have kønslig omgang fra daggry til solnedgang. Er man syg, gravid, ammende eller på rejse, kan man udskyde fasten.
Formålet med fasten er at lære selvbeherskelse ved at give sig hen til Gud.
Der er tradition for, at muslimer i fastemåneden reciterer hele Koranen for sig selv eller i moskeen.
Natten før den 27. ramadan kaldes Lailat al-qadr eller skæbnenatten, og det var den nat, hvor Muhammed i 610 modtog den første af de åbenbaringer, der blev til Koranen.
Efter 29 eller 30 dage kommer nymånen, og fasten afsluttes med en fest "id al-fitr". Næste morgen er der festgudstjeneste i moskeerne, hvorefter familierne samles, børnene får gaver og muslimerne går på besøg hos hinanden.
Pilgrimsfærd
Mindst en gang i livet skal en muslim foretage en pilgrimsrejse til Mekka, hvis helbred og økonomi tillader det
Pilgrimsrejsen skal foretages kollektivt i de første ti dage af den tolvte måned i den islamiske kalender.
Formålet med rejsen til Mekka er at besøge Kabaen, der ifølge muslimer er det første hus, der er bygget til ære for Gud.
Ved ankomsten til Mekka beder og mediterer muslimerne, og der foregår rituel slagtning af væddere til minde om Abraham, der skulle slå sin søn ihjel for at bevise sin tro på Gud. Gud skånede sønnen i sidste øjeblik, og Abraham ofrede i stedet en vædder.
Kødet fra de mange offerdyr sendes til trængende i verden.