Gensplejset mad nærmer sig hylderne
Danmark er klar til at tillade gensplejsede fødevarer på hylderne hurtigst muligt. Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) mener, at blokaden af genmodificerede fødevarer automatisk ophæves, når EU inden længe vedtager regler om mærkning. Dermed begynder salget af madvarer, som indeholder genetisk forædlede ingredienser som soja, majs eller korn.

Når gen-produkterne mærkes, og det samtidig bliver muligt at spore og standse skadelige leverancer, skal der åbnes for salget. VK-regeringen mener, at forbrugerne skal have et frit valg.
- Danskerne skal have ret til og mulighed for at kunne vælge, siger Hans Christian Schmidt til Ritzau efter et møde i Folketingets Europaudvalg i dag om sagen.
/ritzau/