Bøde på 25.000 kroner for at dreje for tidligt

Et Cessna-fly drejede i august 2003 for tidligt efter at være startet fra lufthavnen i Kastrup. Det kostede fredag i Københavns Byret selskabet bag flyet - North Flying- en bøde på 25.000 kroner.

Med det tidlige drej overtrådte flyet miljøbestemmelser, der siger, at maskinerne skal flyve ud over Øresund, før de må ændre kurs. De regler er til for at beskytte beboerne på Amager mod unødvendig støj fra flytrafikken ved lufthavnen.

Sagen er én blandt en håndfuld sager, der er endt i retten, hvor fly har forvildet sig uden for det fly-tilladte luftrum over Amager.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen