Kaffetørstig rocker

Bandidos-rocker er tiltalt for at stjæle 200 kaffemaskiner.

Selv rockere kan have brug for et ordentligt krus kaffe at begynde dagen på. Så hvad er mere nærliggende end at stjæle en kaffemaskine - eller 200 kaffemaskiner?

Et medlem af Bandidos er ved et grundlovsforhør i retten i Ballerup blevet varetægtsfængslet i 14 dage, sigtet for at have stjålet 200 Eva Cafesolo kaffebryggere fra en parkeret lastbil i Måløv for en måned siden.

Da politiet ransagede hans hjem fandt betjentene ovenikøbet en gaspistol, en attrappistol og nogle hundrede skarpe patroner. Så manden sigtes også for overtrædelse af våbenloven, oplyser kriminalinspektør Niels Larsen fra Gladsaxe Politi.

Den 31-årige rocker nægter sig skyldig i sigtelserne.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen