Tilbage til fremtiden

Familien Faartoft er nu vendt hjem fra en uge som jernaldermennesker i Lejre Forsøgscenter.

De første timer i år 2005 kastede familien sig over fjernsyn, computerspil og sukkerholdige sager.

Hans Faartoft havde netop parkeret bilen uden for huset i Annebergparken i Nykøbing Sjælland og sat familien af, da han straks krøb ind bag rattet igen og kørte bilen ned mod Brugsen i Vig. Efter en uge som jernaldermennesker i Lejre Forsøgscenter skulle familien have mad. Ikke længere byggrød, hårdt brød og æblete. Næ, nej. Nachos, chips, pizza, cola, lakridser, chokolade og rødvin. Det hele i rigelige mængder.

»Faktisk kunne vi ikke nå at æde det hele,« griner Hans Faartoft over en moderne telefonlinje fra Nykøbing Sjælland, hvor familien bor til daglig.

Det er nu en uge siden, at Hans var høvding i jernaldrelandsbyen i Lejre, at Marianne og Hans' kollega Anne-Marie knoklede ved hjemmets osende arne, og at tvillingerne måtte finde sig i turisternes blikke og spørgsmål om jernalderliv.

Tunnelsyn om Disney

For tvillingerne var turen hjem til civilisationen længe ventet. De sidste par dage i Lejre havde tvillingerne haft tunnelsyn ved tanken om Disney Sjov og computerspil.

»Dagen før vi skulle hjem, så jeg, at Melinda bare sad og stirrede frem for sig. Jeg spurgte hende, om der var noget galt. "Jeg vil bare gerne hjem," svarede hun,« fortæller Hans og griner lidt. Han er selv kommet sig over sin tredje dags krise, hvor drømme om mad fra køleskab og et lettere liv end Jernalderens var ved at tage pusten fra ham.

Men efter kriser kommer sol. Eller fuldmåner. De sidste par dage i Lejre bød på bålaftener med besøg fra Vikingetiden. En amerikansk gæst i Vikingelandsbyen fortalte islandske sagaer ved bålet under en stor fuldmåne. Det er sådanne minder, der fordriver tankerne om den jævne mad, de ubekvemme høsenge, og det regnvåde uldtøj.

»Du gør det værre, end det var,« udbryder Marianne i baggrunden, mens Hans fortæller om de sidste dage. De griner af hinanden. Mariannes udbytte af Lejre-opholdet er opdagelsen af, at hun er bygget til Jernalderen. Hun nød hvert minut. Hun er klar på fjorten dage næste år i Lejre, mens Hans kun langsomt i ugens løb har fået mod på at gentage succesen - i en uge. Tilbage er bare at overtale tvillingerne. Ni-årige Melinda kommer til telefonen for at give sit besyv med:

»Det har været godt i Lejre. Det sjoveste var at passe dyrerne. Især gederne og lave smør og brød. Jeg kunne nok ikke være der en uge mere. Det ville være lidt hårdt. Man står tidligt op, og man får ikke noget ordentligt at spise. Jeg savnede pærer, vindruer og agurk. Og lakrids.«

En ny familie

Det var ikke mærkeligt for tvillingerne at komme tilbage til 2005. Det var mere mærkeligt for de voksne. Især da de skulle tage afsked med den anden forsøgsfamilie og stod over for hinanden i det civile 2005-tøj.

»Vi var jo vant til at se hinanden ubarberede, og vi havde gået rundt i det samme tøj. Så man et par røde bukser, så var det enten mig eller faren Kai fra den anden familie. Kais kone Kirsten kunne ikke længere kende forskel på Klára og Melinda, og Kai og Kirstens nevø Bjarke, så helt forkert ud i sit hip-hop-tøj. Desuden frøs vi alle sammen lidt, fordi vi havde vænnet sig til det varmere uldtøj,« fortæller Hans.

Selv om familien ved hjemkomsten fordybede sig i livets lettere glæder, såsom købe-pizza og computerspil, så tog de allerede dagen efter hjemkomsten tilbage til Lejre for at aflevere noget svovlkis i bytte for en af smedens knive og for at melde sig ind i foreningen Lejres Venner, der hjælper med at vedligeholde husene og det store areal.

Roen er det bedste

»Der er stor oplevelse at leve et mere primitivt liv. Vi er måske lidt mere pylrede i 2005 end i år nul. Der er ikke tid til at tænke over, at man har brændt sig lidt på en brændenælde eller, at man har lidt fedtede fingre. Vi er lidt forkælede her i 2005 . Vi tager tingene mere for givet,« siger Hans. Hans filosofiske øjeblik er dog snart overstået. De fedtede fingre går bedre i spænd med Lejres hytter end i den hvidmalede stue i Nykøbing Sjælland. Hans og Marianne har haft travlt med at fortælle omgivelserne om deres oplevelser i Jernalderen på godt og ondt. Det er dog endnu ikke lykkedes dem at overbevise andre om jernalderlivets glæder. De fleste andre vil hellere nyde sommerferien fra en græsk ferieø end i en hytte fuld af stegeos.

Vi lader Marianne får det sidste ord.

»Det bedste ved Lejre er roen. Men man skal være indstillet på, at det er primitivt. Jeg er ikke sikker på, at alle synes, at det er skønt. Jeg kender mange, som ikke ville have lyst til det. Det er lidt en virkelighedsflugt.

Men på en god måde.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.