Krav om at afskaffe blasfemiparagraf

Blasfemiparagraffen bør afskaffes, siger eksperter og Dansk Folkeparti.

Få så afskaffet den blasfemiparagraf.

Sådan lyder opfordringen fra eksperter og Dansk Folkeparti, efter at 11 organisationer i går måtte sande, at Morgenavisen Jyllands-Posten ikke bliver dømt efter straffelovens blasfemiparagraf.

»Paragraffen bør afskaffes, fordi den alligevel ikke fungerer i praksis. Der er ikke faldet dom efter den siden 1938. Kommer man som ny til landet, slår op i straffeloven og tænker, at sådan en regel har vi også i Tyrkiet, opstår der dyb undren over, at den alligevel ikke kan bruges,« siger afdelingsforstander Oluf Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole.

I 1938 blev et dansk nazistisk tidsskrift dømt efter blasfemiparagraffen, fordi man havde anvendt uddrag fra jødernes Tora og brugt dem til at antyde, at jøder er pædofile. I 1971 blev der senest rejst tiltale efter paragraffen, fordi sangerinden Trille sang om, at Gud holder øje med kvindens fristelser, eksempelvis onani. Hun blev ikke dømt, fordi retten samlet set vurderede sangen som »et polemisk indlæg mod religiøs opdragelse.«

Også lektor i strafferet Anette Storgaard vurderer, at blasfemiparagraffen er forældet:

»Ofte går den retspolitiske diskussion på at indføre strengere straffe. Ved en gennemgang af straffeloven ville det være rigtigt at pille den ud,« siger hun.

Bruges alligevel ikke

Dansk Folkeparti har før forsøgt at afskaffe paragraffen, og retsordfører Peter Skaarup (DF) betoner, at den alligevel ikke anvendes.

»De seneste 20 år har vi fået en stor muslimsk indvandring. Nogle kunne blive foranlediget til at tro, at paragraffen kan bruges til at fremme deres specifikke mål, som vi har set i Muhammed-sagen,« siger Peter Skaarup.

Det er ikke lykkedes at træffe justitsminister Lene Espersen (K) for en kommentar, men retsordfører Tom Behnke (K) siger, at de konservative ønsker at bevare blasfemiparagraffen.

»Den er god at have som en bagstopper, så debatten kører på et fornuftigt niveau.«

Jyllands-Posten blev også meldt til politiet for at have overtrådt straffelovens racismeparagraf, som blev indført i 1939 for at bremse jødeforfølgelsen. Oluf Jørgensen vurderer, at avisen end ikke var tæt på at overtræde bestemmelsen.

»Dansk domstole dømmer kun efter den, når der er tale om de mest grove generaliseringer, eller hvis man opildner til had,« siger han.

Mogens Glistrup, som forlod Fremskridtspartiet i 2004, men i dag er æresmedlem, er flere gange dømt for overtrædelse af racismeparagraffen. Senest i 2000, da han sagde, at »muhamedanere vil kastrere og dræbe den danske befolkning, så snart de bliver mange nok.« I 2003 blev en talsmand for den ekstreme organisation Hizb-ut-Tahrir også dømt for racisme, da han via løbesedler opfordrede til at forfølge jøder. Samme år faldt fire medlemmer af Dansk Folkepartis Ungdom for samme paragraf pga. en plakat, som viste tre arabiske mænd, bl.a. med Koranen og blod på tøjet, og tre kønne lyse piger. Under pigerne fulgte teksten: »Danmark i Dag«, under drengene stod der: »Massevoldtægt, grov vold, utryghed, tvangsægteskaber, kvindeundertrykkelse, bandekriminalitet - det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.