21-årig kvinde voldtaget ved halbal

Et halbal i den lille Fasterholt syd for Ikast endte efter politiets opfattelse i en voldtægt af en 21-årig kvinde.

Hun havde været til festen sammen med en søster og nogle venner, men omkring midnat kunne de ikke finde hende og begyndte derfor at lede efter hende, fortæller kriminalpolitiet i Herning.

Kort efter fandt de noget tøj på jorden, som de mente kunne stamme fra den 21-årige, og de ledte derfor videre. Kort efter fik de øje på kvinden, der stod næsten nøgen ude i sneen sammen med en ung mand, der stak af, da veninderne dukkede op.

Da den 21-årige havde været hjemme og få noget varmt tøj på, kørte hendes forældre hende til politiet, og kort efter - omkring klokken tre natten til fredag - blev en 20-årig lokal mand anholdt og sigtet i sagen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen