Krydstogtskibe er oplagte terrormål

Sikkerhedschefen på krydstogt skibet M/S Rotterdam, som i går lagde til i Århus Havn, var ikke tryg ved situationen efter terrorangrebet i London.

Frygten for, at krydstogtturister bliver terroristernes næste mål, er velbegrundet ifølge terrorekspert.

Security officer, Roy Holland deler sin opmærksomhed mellem walkie talkien og de amerikanske turister, som forlader krydstogtskibets trygge havn for at besøge Århus.

Roy Holland er sikkerhedschef på M/S Rotterdam, som i går lagde til bag det 314 meter lange sikkerhedshegn på Århus Havn. Han afviser at svare på, hvorvidt sikkerhedsniveauet på krydstogtskibet er øget efter torsdagens terrorbomber i London.

Fotografen bliver bedt om at gå væk fra landgangsområdet. Vi skulle ellers have været ombord på M/S Rotterdam i går, men fik i sidste øjeblik at vide, at besøget ikke kunne gennemføres.

Ifølge Rederiets danske agent Scandinavian Cruise Center er sidste uges terrorbomber i London sikkert skyld i, at Holland- America Line ikke ønskede besøg i går.

Forhøjet beredskab

»Langt de fleste rederier har aflyst alle planlagte besøg på skibene efter terrorangrebet i London, og det er selvfølgelig fordi, man har forhøjet alarmberedskabet om bord,« siger marketings- og produktionschef Jan Difborg fra Scandinavian Cruise Center.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen