To ramt af skud i formodet narkoopgør

To mænd blev ramt af skud, den ene i benet og den anden i bagdelen, under et formodet narkoopgør fredag aften i Frederikshavn. Politiet har anholdt i alt otte, hvoraf de to sårede nu er indlagt på sygehuset i Aalborg.

Alle otte ventes lørdag fremstillet i grundlovsforhør.

Ifølge kriminalinspektør Jørgen Hansen i Frederikshavn blev der affyret mindst fem skud fra en 9mm pistol under opgøret ved Hotel Jutlandia nær havnen.

Tre af dem - én af dem såret - flygtede i en bil, som blev stoppet kort før Limfjordstunnellen i Aalborg. Politiet trak pistoler under anholdelsen. Forinden var bilen blev stoppet med et sømtæppe - såkaldte stringer spikes.

- Noget tyder på et narkoopgør, siger kriminalinspektør Jørgen Hansen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen