S går frem, men Fogh holder skansen

Atter et lille nøk op ad kælkebakken for Socialdemokraterne. Men på toppen står stadig Venstre og statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Sådan fordeler vælgernes deres gunst i den seneste Vilstrup-måling, som bringes i Politiken fredag. Socialdemokraternes fremgang til 28 procent af stemmerne får følgeskab af pluspoint hos SF (7,1 pct.) og De Radikale (9,4 pct.). Enhedslisten må notere en tilbagegang til 2,8 pct. af stemmerne.

Venstre ligger med 29,2 pct. på linje med resultat fra valget i februar og fra Vilstrups måling i oktober.

De Konservative med 9,1 pct. og Dansk Folkeparti med 12,2 pct. ligger begge en smule under valgresultatet, men samlet set ville VK-regeringen og DF bevare flertallet, hvis der var valg nu.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen