Hygiejnen på sygehusene er for dårlig

Ny rapport fra Statens Seruminstitut afslører, at hver 10. patient bliver syge af en infektion, mens de ligger på sygehuset. Grunden er dårlig hygiejne og for ringe rengøring.

Det står skidt til med hygiejnen på landets sygehuse.

Ifølge den husstandsomdelte Søndagsavisen konkluderer en endnu ikke offentliggjort rapport fra Statens Seruminstitut, at hver 10. patient pådrager sig en infektion på grund af dårlig hygiejne på hospitalerne.

Med cirka en million indlæggelser om året, betyder det, at 100.000 patienter fremfor at blive raske bliver mere syge af infektioner, mens de ligger på hospitalet.

Niels Høiby, der er professor på Rigshospitalet og en af landets førende hygiejneeksperter, vurderer imidlertid, at problemet med patienter, der bliver syge af infektioner under en hospitalsindlæggelse, er langt større, end den nye undersøgelse viser.

»Flere internationale undersøgelser viser, at omkring halvdelen af alle sygehusinfektioner først kommer efter, at patienterne er udskrevet. Fordi patienterne er indlagt kortere og kortere tid, bliver infektionerne sjældent opdaget,« siger han.

Rengøring skåret ned

Den dårlige hygiejne skyldes både, at læger og sygeplejersker ikke vasker deres hænder tit og grundigt nok, og at det mange steder kniber med rengøringen, så nullermænd trives, og skidtet gror.

»Der er skåret voldsomt ned på rengøringen på mange sygehuse, og uanset hvad en sygehusledelse vil hævde, så bærer nullermænd altså smitte videre,« siger han og peger på, at man er nødt til at opprioritere rengøringen, selv om det koster penge.

Problemet med manglende håndvask skyldes blandt andet, at man endnu ikke har indført brug af håndsprit på de danske hospitalet.

»Vi mangler en modernisering af håndhygiejnen, fordi håndsprit er langt mere effektivt og samtidig mere skånsomt for hænderne. Ingen kan holde til at vaske hænder med vand og sæbe 30 gange om dagen,« siger professoren, der gerne så, at man indførte levnedsmiddelbranchens Smiley-system i hospitalsverdenen.

Problemet med infektioner på sygehusene er langt fra nyt. I 1999 foretog seruminstituttet en tilsvarende undersøgelse. Den viste, at knap otte procent af de indlagte blev syge af en infektion.

Siden har adskillige af landets sygehuse udarbejdet handlingsplaner for hygiejne og uddannet særlige ansvarlige, ligesom seruminstituttet sammen med en række eksperter har udarbejdet en række hygiejnestandarder.

Staten må betale

Standarderne er imidlertid endnu ikke gjort obligatoriske, hvilket sundhedsordfører for Socialdemokratiet Lone Møller finder deprimerende. Hun har tre gange fremsat et beslutningsforslag i Folketinget om, at staten afsætter pengene til at indføre standarderne på alle landets sygehuse.

»Tallene i den nye undersøgelse er dybt bekymrende, og vi er nødt til at sikre, at god hygiejne bliver en rutine, der ligger på rygraden hos personalet. Nok har mange sygehuse lavet planer på området, men det koster penge at føre dem ud i livet. Og det er tilfældigt, om amterne har sat penge af til det. Derfor må staten gøre det,« mener Lone Møller. Forslaget vil koste ca. en mio. kr. pr. sygehus.

Håber på halvering

På Århus Sygehus har man for nylig etableret en ny hygiejneorganisation, der skal vurdere, hvordan afdelingerne kan gøre noget ved problemet, sørge for undervisning af personalet og for, at diverse forholdsregler bliver fulgt, fortæller cheflæge Hans Peder Graversen.

»Syge mennesker vil altid være mere modtagelige for infektioner, så det kan ikke fuldstændig undgås, at infektioner spredes på et sygehus. Men vi håber, at vi kan halvere antallet af infektioner, når rutinerne er indført,« siger han.

Hans Peder Graversen forventer, at planen er gennemført i løbet af et år.

Rapporten fra Statens Seruminstitut er udarbejdet af den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne (CAS), der sidste sommer fik til opgave at undersøge forekomsten af sygehusinfektioner hos indlagte patienter.

Af rapporten fremgår det, at hver patient i gennemsnit får forlænget deres ophold som følge af infektionen med cirka syv dage. Det giver omkring 700.000 ekstra sengedage om året, mens udgifterne til medicin, pleje og tabt arbejdsfortjeneste beløber sig til godt en mia. kr., skriver Søndagsavisen.

Formanden for amternes sygehusudvalg, amtsborgmester Bent Hansen (S), Viborg, siger, at han vil tage sagen op på næste møde i Amtsrådsforeningen med henblik på at få lavet en ny handlingsplan.

helle.tougaard@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.