DR vil redde kulturarven

Gamle magnetbånd og filmruller på spoler optager 35 hyldekilometer i DR's kældre. Men magnetbåndene er truet af tidens tand, og de gamle filmruller er svære at finde rundt i. Derfor vil DR nu for alvor i gang med at digitalisere de gamle arkiver.

- Formålet er at gøre materialet tilgængeligt for almindelige danskere. Det kan ske ved at lancere en historiekanal og en historieportal på nettet. Samtidig vil vi gøre det muligt for forskere at finde rundt i materialet, siger nyhedsdirektør i DR Lisbeth Knudsen

Prisen for digitaliseringen er 284 millioner kroner. Det dækker dels over den tekniske proces og dels en minutiøs registrering. DR har derfor bedt Folketinget om en særbevilling til digitaliseringen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen