Tvind-sagen er løbet løbsk
Antallet af retsmøder i byretssagen mod Tvinds stifter, Mogens Amdi Petersen, og syv andre Tvind-folk er nu nærmest løbet løbsk, skriver dagbladet Børsen torsdag.
Dommen i sagen, der begyndte i marts 2003, skulle være faldet inden udgangen af i år. Men nu er antallet af berammede retsmøder oppe på 120 - næsten fire gange så mange møder som oprindeligt planlagt.
Nu ventes en domsafsigelse først i april 2006, oplyser sagens dommer, Steen Løvbjerg Nielsen.
Tvind-folkene er tiltalt for groft skattesvig, underslæb og misbrug af betroede penge.
JP