Juraeksperter: Dommen er lige tilpas

Dommen på to års ubetinget fængsel er ikke nogen stor overraskelse, siger en ekspert i kommunalret, professor Claus Haagen Jensen fra Aalborg Universitet.

"Der har været så mange oplysninger fremme om, hvad der er foregået, at det havde været overraskende med en total frifindelse", siger Claus Haagen Jensen til TV2 News.

Han siger, at dommen kan virke streng, men at den nok må betegnes som "moderat" i forhold til anklageskriftets mange punkter.

"Der er lagt vægt på, at der er tale om handlinger der er begået i et offentligt hverv - af Brixtofte, mens han var borgmester. Og også af Leif Frimand Jensen som ordførende direktør. Og så har det vejet tungt, at der i de forhold, han er dømt for, indgår mandatsvig efter straffelovens paragraf 280, som ifølge dommeren var den mest alvorlige forseelse. Dertil kommer en række overtrædelser af straffelovens bestemmelser om myndighedsmisbrug," siger Claus Haagen Jensen til TV2 News.

Langsted: Dom i balance

To års ubetinget fængsel til Brixtofte er hverken for meget eller for lidt. Det mener strafferetsekspert Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet.

- Når han er fundet skyldig i det, han er fundet skyldig i, så er to års tillægsstraf passende. Han blev frifundet for to tilfælde af mandatsvig, og derfor er det oplagt, at han fik en lavere straf, end de tre år som anklagemyndigheden havde krævet, siger han til Ritzau.

Ud over de personlige konsekvenser for Brixtofte har byrettens afgørelse også en klar signalværdi til andre folkevalgte politikkerne, mener Lars Bo Langsted.

- Byretten slår i dag fast, at man som borgmester ikke alene er undergivet ansvaret i kommunestyrelsesloven, men også kan dømmes efter straffeloven. Det er et klart signal om, at man ikke tolerer stillingsmisbrug, siger han.

Eva Smith: Dommen er hård

Professor og dr.jur., Eva Schmidt, fra Københavns Universitet, mener, at dommen over Peter Brixtofte umiddelbart virker hård.

Til TV2/Lorrys formiddagsprogram Brunch sagde hun umiddelbart efter dommen:

"Jeg synes, to år er meget, fordi han trods alt ikke har fået meget ud af det selv, udover lidt rødvin. Han har stort set handlet ud fra det, han mente var kommunens bedste."

ritzau/JP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.