Nationalpark med ørne og hængekøjer

Hvis »Nationalpark Kongernes Nordsjælland« bliver til noget, vil det give et rigt dyreliv og mulighed for mange nye aktiviteter som en trækronebro og et flydende værksted.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Ifølge planerne skal der være bævere ved Arresø, de 50-75 kronhjorte, der i dag findes i Tisvilde Hegn, skal også indtage Gribskov, og bestanden forventes at øges til 350.

De ændrede naturområder kan måske tiltrække både hav- og fiskeørne, og så vender en del sommerfuglearter, der har været forsvundet i de sidste årtier, formentlig tilbage.

Det er blandt andet planerne om brede korridorer, der kan få den 39.000 hektar store nationalpark fra Helsingør til Frederiksværk til at hænge sammen, og reetablering af vådområder og større områder med urørt skov, der skal skabe et større dyreliv. Samtidig vil naturen selvsagt blive varieret.

Men »Nationalpark Kongernes Nordsjælland« skal også være et sted, hvor der er aktiviter. Der er blandt andet planer om en bro i trætoppene, hvor man måske også kan overnatte i en hængekøje og et flydende værksted på Esrum Sø, hvor man via en glasbund for eksempel kan se gedder svømme rundt.

JP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen