To kvæstet på Nørrebro

Én kvæstet i ungdomshuset, og en anden blev ramt af en mursten på gaden. Begge er dog ikke alvorligt kvæstede.

Én person blev kvæstet under morgenens rydning af Ungdomshuset. Vedkommende er kørt på hospitalet, men ikke med alvorlige skader.

De første meldinger gik på, at to personer var blevet alvorligt kvæstet ved rydningen af Ungdomshuset.

På gaden har flyvende brosten og forsøg på at gennembryde politiets blokader kostet det første offer. En 20-årig tysker er indlagt til observation på Rigshospitalets Traumecenter efter at være blevet ramt i hovedet.

Den unge mands tilstand er stabil, og Rigshospitalet har ikke nærmere oplysninger om, hvordan manden kom til skade, siger informationsmedarbejder Lisbeth Westergaard.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen