Mobiltelefoner fælder forbrydere

De nye mobilkameraer kan bruges til andet end at hænge andre ud. Kriminalchef opfordrer borgerne til at fotografere forbrydere. Opkald fra mobiltelefoner er blevet et vigtigt våben i politiets jagt på kriminelle.

Almindelige borgeres anmeldelser fra mobiltelefoner er blevet en gave i indsatsen for at snuppe kriminelle på fersk gerning, fastslår chefkriminalinspektørerne i landets to største byer.

Og de mange nye mobiltelefoner med kameraer vil ifølge kriminalcheferne gøre det endnu lettere at afsløre forbryderne i fremtiden.

Chefkriminalinspektør Per Larsen fra København fortæller, at mobilopkald i dag indtager en central rolle i politiets indsats, og han opfordrer nu borgerne til også at tage et "snapshot", hvis de overværer en forbrydelse.

»Vi har opfordret befolkningen til at ringe til politiet, når de oplever en forbrydelse. Da vil det også være nærliggende, at de trykker på knappen til kameraet eller videoen. Det ville være pragtfuldt, hvis vi kunne opdrage folk til at bruge kameraet, når de ser et lommetyveri, hærværk eller overfald,« siger Per Larsen.

Hidtil har der været fokuseret på, at de nye mobilkameraer kan misbruges til at krænke andres privatliv. Men de rummer ifølge kriminalcheferne i de to storbyer en oplagt mulighed for at tage kriminelle på fersk gerning. Endnu har København og Århus ingen eksempler, men det er kun et spørgsmål om tid, før den praksis udbredes, mener de to kriminalchefer.

Ved røverier mod pengetransporter, banker og varehuse har politiet i Århus med stor succes udnyttet, at de fleste i dag går med en mobiltelefon i lommen, oplyser chefkriminalinspektør Allan Lund.

Straks efter et røveri kontakter politiet nu hyrevognsselskaber, busser og lokalradioer for at give alle tilgængelige oplysninger, som ikke umiddelbart kan spolere efterforskningen.

»Lokalradioerne buldrer ud til utroligt mange, der kommunikerer via mobiltelefoner. Der går kun et splitsekund, før vi får de første meldinger,« siger Allan Lund.

»Gang på gang ser vi, at politibiler på vej ud til gerningsstedet bliver omdirigeret, fordi en borger med mobiltelefon har fået øje på gerningsmanden. De skal ikke hen til en boks eller bagerens telefon først. Det er årsag til mange opklaringer, og det er kun et spørgsmål om tid, før mobilkameraer bliver udnyttet til noget positivt i stedet for som i dag til at hænge andre ud med.«

Færdselspolitiet har meget stor hjælp af folk, der griber mobiltelefonen og anmelder en farefuld bilist, oplyser chefen for rigspolitiets færdselsafdeling, Mogens Wilbert:

»Når en anmelder kører bagefter eksempelvis en spritbilist, siger vi: Lad os lige bevare forbindelsen, så vi kan følge den pågældende bilist. På den måde kan vi tage bilisten "på hjul" og har ikke problemer med at sikre beviserne.«

I København efterlyser politiet to unge mænd i forbindelse med, at 500 gram sprængstof blev sprængt i et affaldsstativ bag en skole i Københavns nordvestkvarter. Baggrunden for efterlysningen er en videofilm, som et vidne optog fra sit vindue.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.