Stak storebror ihjel i Hobro

En mand på 20 år dræbte natten til torsdag sin storebror i Hobro, oplyser politiet.

Det var den unge mand selv, der ved halv totiden om natten ringede til 112 og bad om en ambulance, oplyser vicekriminalinspektør Søren Eld i Hobro Politi.

Den hårdt sårede bror, der er 21 år, blev kørt på sygehuset, men lægerne kæmpede forgæves. Klokken tre afgik han ved døden. Forbrydelsen skete i en lejlighed i Vestergade 16 i Hobro. Lejligheden bebos af den 20-årige.

- Vi kender ikke motivet, sagde Søren Eld torsdag morgen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen