Defekt dør skyld i livsfarligt uheld i lyntog

Døren i et IC3-tog var ikke sikret ordentlig, da den i september sidste år blæste op, mens et lyntog susede af sted med 178 km/t. Det konkluderer Havarikommissionen i en rapport.

Den farlige situation opstod, da lyntoget passerede et godstog. Det skabte et trykforhold, som døren ikke kunne holde til, da den ikke var sikret tilstrækkeligt.

Havarikommissionen påpeger i rapporten, at vedligeholdelse og reparationer ikke har været tilstrækkeligt kvalitetsikrede, så situationen kunne være undgået.

Den åbne dør i lyntoget har allerede bevirket, at samtlige døre i IC3-tog er tjekket. DSB har øget eftersyn med dørenes sikringssystemer, og det personale, der arbejder med vedligeholdelse af tog, skal gennem efteruddannelse i dørenes sikringssystemer.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen